| Kongen bliver som et dyr!
Ordsp 15,25 Herren river hovmodiges hus ned, men han beskytter
enkens enemærker.
Ordsp 16,5 Enhver hovmodig vækker Herrens afsky,
visselig, han forbliver ikke ustraffet!
Ordsp 16,18 Hovmod går forud for ulykke, overmod
går forud for fald.
De tyranniske tilbøjeligheder hos denne forkæmper
for ufejlbarligheden kommer tydeligt til udtryk i hans behandling af den
tyske kejser Henrik IV. Kejseren blev erklæret for udstødt
af kirken og afsat, fordi han ikke ville anerkende pavens myndighed. Henrik
blev bange, da han blev svigtet og truet af sine egne fyrster, som gjorde
oprør imod ham på pavens befaling, og anså det for nødvendigt
at slutte fred med Rom Sammen med sin hustru og en trofast tjener drog
han over Alperne midt om vinteren for at ydmyge sig over for paven. |
Da han kom til det slot, hvor Gregor havde taget ophold,
blev han ført ind i en forgård uden ledsagelse af sin livvagt.
Her måtte han blive i vinterens kulde, uden hovedtøj og uden
sko på fødderne og kun iført de nødtørftigste
klæder, mens han afventede pavens tilladelse til at blive lukket
ind. Paven nedlod sig først til at benåde ham, da han havde
fastet og bekendt sine synder i tre dage. Da de var gået, skete det
endda kun på betingelse af, at kejseren ventede med at iføre
sig sine værdighedstegn og udøve sin kejserlige magt, til
han havde fået pavens billigelse. Gregor blev hovmodig over denne
sejr og pralede med, at det var hans pligt at knægte kongernes stolthed.
Hvor er der stor forskel mellem denne hovmodige paves
stolthed og Kristi ydmyghed og mildhed. Kristus siger, at han står
ved hjertedøren og banker for at få lov at komme ind og skænke
nåde og fred. Han lærte også sine disciple; "Den, som
vil være den første blandt jer, han skal være jeres
træl." Matt 20,27. |
