Det er Herren, som bestemmer!
Es 40,18-23 Med hvem vil I sammenligne Gud? Hvad vil
I sætte op til sammenligning med ham? Gudebilledet støbes
af en håndværker, guldsmeden beklæder det med guld, og
han støber sølvkæder til det. Man vælger træ,
der ikke rådner, og søger sig en kyndig håndværker
til at opstille et gudebillede, så det ikke vakler. Ved I det ikke?
Hører I det ikke? Er det ikke fortalt jer fra begyndelsen? Har I
ikke indset det fra jordens grundlæggelse? Det er ham, der troner
over jordens flade, men alle dens beboere er som græshopper; han
spænder himlen ud som et slør, breder den ud som et telt til
at bo i. Fyrster gør han til intet, jordens dommere til tomhed.
Salomo sad inde med en vidunderlig visdom, men verden
drog ham bort fra Gud. Nutidens mennesker er ikke stærkere, end han
var, og de er lige så tilbøjelige til at give efter for den
påvirkning, som bragte ham til fald. Gud advarede Salomo imod den
fare, som truede ham, og i vor tid advarer han også sine børn
imod at udsætte deres sjæl for fare ved at slutte kontakt med
verden. |
"Drag bort fra dem," siger han, "og skil jer ud, og rør
ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader,
og I skal være mine sønner og døtre, siger Herren,
den Almægtige." 2Kor 6,17-18.
Intet er uvæsentligt i den sande kristnes liv. Alle
pligter er betydningsfulde i den Almægtiges øjne. Herren mærker
sig, meget nøje hver eneste mulighed, vi har for at yde en indsats.
Han fører lige så nøje regnskab med de evner, der ikke
bruges, som de evner, der benyttes. Vi vil blive dømt efter det,
vi burde have udrettet, men ikke gjorde, fordi vi ikke benyttede vore evner
til at forherlige Gud.
Alle magter på Jorden står under den Almægtiges
kontrol. Herren siger til den mægtigste hersker og den mest grusomme
undertrykker: "Hertil og ikke længer!" Job. 38,11. Gud arbejder ustandselig
for at modarbejde det onde. Han arbejder til stadighed blandt menneskene
ikke for at gøre dem fortræd, men for at rette deres fejl
og redde dem.
|