Nebukaneser priser himlens Gud!
Sl 119,75-77 Herre, jeg ved, at dine bud er retfærdige,
i din trofasthed ydmygede du mig. Lad din godhed være min trøst
efter dit ord til din tjener. Lad din barmhjertighed nå mig, så
jeg må leve, for din lov er min opmuntring.
Alle de, som til daglig helliger sig til Gud, vil åbenbare
den lyse og glade side af vor religion. Vi bør ikke vanære
Gud med en sørgmodig omtale af prøvelser, som kan forekomme
os ubehagelige. Alle prøvelser, som vi tager ved lære af,
vil frembringe glæde. Hele vort religiøse liv vil da blive
opløftende, højnende, forædlende og være forenet
med en vellugt af gode ord og gode gerninger. |
Fjenden glæder sig, når han ser sjæle,
som er nedtrykte og nedbøjede, og som klager og sukker. Han ønsker
netop, at man skal få et sådant indtryk af vor tro. Men det
er ikke Guds hensigt, at vort sind skal dvæle nede i dybet. Han ønsker,
at enhver sjæl skal sejre ved hjælp af Genløserens bevarende
kraft. Salmisten siger: "Giv Herren, I Guds sønner, giv Herren ære
og pris, giv Herren hans navns ære; tilbed Herren i helligt skrud."
Herre, jeg ophøjer dig, thi du bjærgede mig, lod ej mine fjender
glæde sig over mig; Herre min Gud, jeg råbte til dig, og du
helbredte mig. Lovsyng Herren, I hans fromme, pris hans hellige navn!"
Sl 29,1-2; 30,2-5. |
