Paulus fremstiller den åndelige krigsførelse og dens belønning for os, i sammenligning med de forskellige lege hedningene indførte til ære for deres guder. Unge mænd som er oplærte til disse lege udviste nøje selvfornægtelse og den strengeste disciplin. Enhver eftergivenhed der svækker fysiske kræfter var forbudt. Dem som underkastede sig optræningen blev ikke tilladt vin eller luksuriøs mad, for dette ville sække i stedet for at forøge den personlige livskraft, sundhedsaktiviteter, sjælsstyrke og fasthed. Mange vidner, konger og adelsmænd var til stede ved disse lejligheder. Det blev betragtet som den største ære at vinde en simpel krans som ville vidne i løbet af nogle få korte timer. Men efter konkurrenterne, for denne forgængelige krones skyld, havde udvist streng afholdenhed og underkastet sig streng disciplin for at få egen livskraft og arbejde med håb om sejr, var de alligevel ikke sikret prisen. 

Israel havde overtrådt loven, trådt sabbatten under fødder og undertrykt de fattige og forvænt den fremmedes ret. De havde hengivet sig til appetitten, til vin og lignende. Herren irettesætter dem og forudsagde deres fordærvelse. Ved at hengive sig til vin og stærk drik blev deres sind forvirret og karakteren fordærvet. "Løber heste op ad klipper? Pløjer man havet med okser? Men I forvandler retten til gift og retfærdigheds frugt til malurt. I glæder jer over Lodebar; I siger: "Var det ikke ved egen styrke, vi tog Karnajim?" Nu rejser jeg et folk mod jer, Israels hus, siger Herren, Hærskarers Gud, og de skal trænge jer tilbage fra Lebo-Hamat til Araba-bækken." Am 6,12-14. Hele denne profeti indeholder undervisning om afholdenhed, irettesætter egenkærlighed, luksus i levemåde og hengivenhed til de ting, som fordærver sanserne og fører til overdådighed og synd.