Til Forsiden
 
Dronningen kommer ind i salen!
Efter at dronningen har hilst på kongen siger hun til ham, at der ikke er nogen grund bekymring. Rent umiddelbart kan det synes noget misvisende, at sige i denne situation, men dronningen er ikke beruset af vin.
Den dronning der her er tale om er efter al sandsynlighed ikke kong Belshazzars kone, men snarere hans moder.
Kongens kone eller koner var efter al sandsynlighed tilstede i huset eller salen, hvor festen blev holdt. Og var derfor ligesom den øvrige del af gæsterne berusede og ude af stand til at tænke klart.
Den dronning, som der her er tale om var ikke med til festen og kunne derfor tænke klart.
Her ser vi et meget godt eksempel på, den virkning berusende drikke har på mennesker, de er ude af stand til at tænke klart.

2Sam 13,28 Absalom gav nu sine folk den ordre: "Læg mærke til, når vinen har gjort Amnon lystig. Når jeg så siger til jer: Hug Amnon ned! skal I dræbe ham. I skal ikke være bange; det er mig, der har givet jer ordren. Tag jer sammen og vis mod!"

Ordsp 20,1 Vinen er en spotter, øl giver larm, ingen, der dingler af det, har visdom.

Ofte har jeg hørt folk sige: "Åh, det er bare æblemost, den gør ingen skade, den er da sund." Man køber flere flasker hjem, måske i større portioner. Den holder sig god i nogle dage, men så begynder den at gære. Den skarpe smag, den nu får, er der mange, som synes så meget bedre om, men den, der holder af sød vin og cider, vil ikke indrømme, at hans yndlingsdrik er stærk og spiritusholdig. Man kan blive lige så virkelig beruset af vin og cider som af stærkere drikke, og den værste form for beruselse fremkalder disse såkaldte lette drikkevarer. Lidenskaberne bliver mere ophidsede og forandringen af karakteren mere udpræget, afgjort og forstokket. Nogle enkelte flasker cider eller sød vin kan vække lysten til stærkere drikke, og mange, som er blevet uforbederlige drankere, har derved lagt grunden til drikkevanen.