Til Forsiden
 
Dronningen forslår at Daniel hentes!
Daniel var ikke med til festen, om han var inviteret, kan vi ikke sige noget om, men da Daniel, som en Guds mand vidste, hvilken skadelig indflydelse vin og andre berusende drikke har på legemet, har ham ikke ønsket at deltage i festen.
Dronningen vidste, at Daniel var en retskaffen mand og at han besad visdom, ikke den form for visdom menneske søger i dag, men en visdom der kommer direkte fra Herren.

1Kor 3,19 For denne verdens visdom er dårskab for Gud - der står jo skrevet: "Han fanger de vise i deres snedighed,"

1Kor 2,3-6 Jeg optrådte hos jer i svaghed og med megen frygt og bæven, og min tale og min prædiken blev ikke fremført med overtalende visdomsord, men med Ånd og kraft som bevis, for at jeres tro ikke skulle afhænge af menneskers visdom, men af Guds kraft. Dog, visdom taler vi om blandt de fuldkomne, men ikke en visdom, som er af denne verden eller fra denne verdens forgængelige herskere.

Dronningen vidste også, at Daniel var skarpsindig og at Gud, Herren den almægtige, himlens og jordens skaber, var med ham.

Bekymringer, rigdomme, fornøjelser og nydelser benyttes alle af Satan i spillet om menneskets evige liv. Advarslen er blevet givet: "Elsk ikke verden, ej heller det, der er i verden! Hvis nogen elsker verden, så er Faderens kærlighed ikke i ham. 

 Thi alt det, der er i verden, kødets lyst og øjnenes lyst og pral med jordisk gods, er ikke af Faderen, men af verden." Den, der læser menneskehjerterne som en åben bog, siger: "Men vogt jer at jeres hjerter ikke nogen sinde sløves af svir og drukkenskab og timelige bekymringer" Og ledet af Helligånden skriver Paulus: "Men de, som vil være rige, falder i fristelser og snarer og mange uforstandige og skadelige begæringer som styrter mennesker i undergang og fortabelse; thi kærlighed til penge er en rod til alt ondt; drevet af den er nogle faret vild fra troen og har voldt sig selv megen bitter smerte."

Selv om den rige mand havde alle livets bekvemmeligheder var han så uvidende, at han gav Abraham den plads, som Gud burde have haft. Hvis han havde sat pris på alle sine goder og havde ladet Guds Ånd få lov til at danne hans sind og hjerte, ville han have været i en ganske anden stilling. Og det samme var tilfældet med den nation, som han repræsenterede. Hvis de havde taget imod Guds kald, ville fremtiden have formet sig helt anderledes. De ville have vist den rette skarpsindighed over for åndelige ting. De var i besiddelse af midler som Gud ville have forøget, så de dermed kunne have velsignet og oplyst hele verden. Men de var kommet så langt bort fra Guds planer at hele deres liv var forvrænget. De undlod at bruge deres evner og midler som Guds husholdere i overensstemmelse med, hvad sandhed og ret krævede. De regnede ikke med evigheden, og følgen af deres utroskab blev hele nationens undergang.