Daniel hentes!
Daniel, der nu var ca. 90 år gammel, og boede ikke
længere på slottet, men havde sit eget hus i nærheden.
Han havde heller ikke mere nogen opgave ved hoffet, men levede en tilbagetrukken
tilværelse, og måske var det også derfor, at kongen ikke
tænkte på, at kalde på Daniel.
Jeg vil bede dig om, at lægge mærke til den
nærmeste hånlige måde, at kongen hilser på Daniel.
Det er som om at kongen ønsker at fortælle Daniel, at han,
Daniel, kun er en simpel slave, således omtales mange af Guds sande
og oprigtige børn også i dag.
"Brødre samles af og til gennem årene, og
tror at de kan stole på dem de kender så godt, ligesom de ville
stole på deres egne familie medlemmer. Der er en vis frihed og tillid
i denne forsamling som ikke kunne eksistere blandt nogen som ikke har samme
tro. Det er meget behageligt når broderlig kærlighed fortsætter;
men lad brødrenes "anklager" opnå adgang til et af disse mænds
hjerter, og styre sindet og fantasien, og skinsyge er skabt, mistanker
og misundelse er opsporet; og han som troede at han var sikker i kærlighed
og venskab til hans bror, finder sig selv mistroet og hans motiver fejlbedømt.
Den falske bror glemmer hans egen menneskelige skrøbelighed, glemmer
hans pligt til ikke at tænke eller tale nogen ondt for ikke at han
vanærer Gud og sårer Kristus i form at hans hellige; og enhver
mangel der kan tænkes om eller forestilles for sig er forklaret nådesløst,
og karakteristikken for en bror er fremstillet som mørk og problematisk. |
"Der er et forræderi af indviet tillid. Tingene
der er sagt i broderlig tillid er fortalt videre og fremsat forkert; og
ethvert ord, og enhver handling, hvor uskyldig og velment det end er, er
ledsaget af kold og skinsyg kritik af dem som var regnet for at være
meget fornemme og meget ærlige, for at tage den mindste fordel af
venskabelighed og broderlig tillid. Hjerter er lukket for barmhjertighed,
dømmekraft og Guds kærlighed; og den kolde, spottende og hånlige
ånd som Satan viser mod hans offer er åbenbaret.
Vi vil fryde os over, at vi kan følge i hans fodspor
og få del med ham i hans lidelser, så vi til sidst kan få
del i hans herlighed.
Hvad gør det så, om vi udsættes for
skam og spot, selv fra dem som foregiver at længes efter Herren?
Hvad hvis usandhederne der bliver fortalt af dem der elsker løgn,
er til deres fordel? Alt dette kan jeg bærer med et smil. Hvorfor
skulle jeg græmmes? Min Herre, Ærenes Konge, blev behandlet
tusind gange være end jeg er blevet og kan jeg, et ubetydeligt væsen,
forvente at blive behandlet bedre end ham, når jeg går i hans
fodspor? Skulle jeg klage, når Jesus har sit eget folks hån
og spot, og til sidst blev afvist og korsfæstet af dem i mit sted?
For min skyld har han alt dette. Nej, jeg vil ikke klage; jeg vil fryde
mig og være meget lykkelig, fordi jeg bliver regnet for værdig
til at lide for Kristi skyld, så jeg får min løn i Himmelen.
Lad mig blot få en arv i herlighed, så er det mig nok. For
det kan jeg udholde alt. Himmel, søde himmel.
|
