Vi fristes ofte til at kalde den ånd, som besjæler den lade tjener for ydmyghed, men sand ydmyghed er noget ganske andet. At besidde ydmyghed betyder ikke, at vi skal være udstyret med ringe evner mangle foretagsomhed og være feje og unddrage os at bære ansvar af frygt for at vi ikke kan udføre dem tilfredsstillende. Virkelig ydmyghed består i at opfylde Guds hensigt og stole på hans styrke. 
Gud virker gennem hvem han vil. Han vælger undertiden den ringeste og mest beskedne til at udføre den største gerning, for hans kraft udfoldes gennem svage mennesker. Vi har vor målestok, hvorefter vi bedømmer om en ting er stor eller lille, men Gud benytter ikke vor målestok. Vi må ikke mene, at det, der synes stort for os, også må være stort i Guds øjne, eller at det, vi ikke regner for noget, heller ikke bliver værdsat af Gud. Det er ikke vor opgave at bedømme vore talenter eller at udvælge vor gerning. Vi skal bære de byrder som Gud pålægger os, og gøre det for hans skyld og så vende os til ham for at søge hvile. Vi kan ære Gud i vor gerning, hvori den end består når blot vi udfører den med glæde og af hele vort hjerte. Det glæder ham, når vi optager vore pligter med taknemmelighed og glæder os over at vi er agtet værdige til at være hans medarbejdere.