Ordsp 23,29-35 Hvem råber ak, hvem råber ve, hvem har stridigheder, hvem har klageråb, hvem har flænger uden at vide hvorfor, hvem har triste øjne? Det har de, der sidder sent oppe over vinen, de, som kommer for at smage den krydrede vin. Se ikke på vinen, når den skinner rødt, når den glimter i bægeret, rigeligt flyder den! Den ender med at bide som en slange, spy gift som en hugorm. Dine øjne ser sære ting, og du taler forstyrret, du bliver som en, der ligger ude på havet, som en, der ligger på en mastetop. "Jeg er blevet slået, uden at jeg følte smerte, jeg er slået ud, uden at jeg mærkede det. Hvornår vågner jeg? Jeg vil opsøge vinen igen!"

Ingen ung mand eller kvinde kunne blive stærkere fristet end Daniel og hans venner blev det. Disse fire unge hebræere fik tildelt deres kost af kongens mad og den vin, kongen drak, men de valgte at være afholdende. De øjnede farer alle vegne og var klar over, at hvis de stod fristelsen imod, så måtte de gøre sig ekstra anstrengelser og derpå overlade resultaterne til Gud. 

De unge, der har overgivet sig til tjeneste for Gud, er i stand til mandigt at kæmpe i Herrens krige. De unge bør vælge Kristus til deres forbillede, og så vil de handle retfærdigt, elske barmhjertighed og vandre i ydmyghed med deres Gud. Så vil de være stærke!

De unge burde indtage et standpunkt, hvor deres hjerter helt kan tilhøre Herren, og hvor de kan ære Gud med deres kræfter. Så vil Gud ære dem ved at give dem kundskab og visdom. Sådan gjorde Daniel ved det babyloniske hof, idet han holdt fast ved det rette midt i hedningernes fordærvelse. "Daniel satte sig for, at han ikke ville gøre sig uren med kongens mad eller den vin, kongen drak."