Dersom vi lod tankerne dvæle mere ved Kristus og ved den himmelske verden, ville vi deri finde en mægtig spore og støtte, medens vi kæmper i Herrens krige. Hovmod og kærlighed til verden vil miste deres kraft, når vi tænker på herligheden i det bedre land, der så snart skal blive vort hjem. Stillet ved siden af Kristi ynde vil alle jordiske tillokkelser forekomme os at være af ringe værdi.

Der gjaldt den lov i Israel, at hele hæren skulle have følgende meddelelse, inden den drog i krig: "Er der nogen, som har bygget et nyt hus og endnu ikke indviet det, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal indvie det, om han falder i slaget. Og er der nogen, som har plantet en vingård og ikke taget den i brug, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal tage den i brug, om han falder i slaget. Og er der nogen, som har trolovet sig med en kvinde, men endnu ikke taget hende til hustru, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke en anden skal tage hende til hustru, om han falder i slaget." Tilsynsmændene skulle fremdeles tale til folket og sige: "Er der nogen, som er bange og forsagt, må han have lov at vende hjem til sit hus, for at ikke hans brødre skal blive forsagte, som han selv er det!" 5Mos 20,5. og 8. 
Gideon havde ikke turdet give den sædvanlige meddelelse, fordi han havde så få soldater i forhold til fjenden. Han blev højlig forbavset, da der blev sagt til ham, at hans hær var for stor, men Herren så stoltheden og vantroen i sit folks hjerte.