| Mene - mene!
Præd 12,1 Husk på din skaber i ungdommens
dage, før de onde dage kommer, og de år oprinder, om hvilke
du siger: "Dem kan jeg ikke lide!"
Præd 12,12-14 Men ud over det: Min søn, lad
dig advare! Der er ingen ende på de mange bøger, der skrives,
og den megen læsning bliver man træt af. Når du har hørt
det hele, skal du drage den slutning: Frygt Gud, og hold hans bud, det
skal alle mennesker! For Gud kræver dig til regnskab for enhver handling,
alt det skjulte, godt eller ondt.
"Tænk på din skaber i ungdommens dage, førend
de onde dage kommer, og årene nærmer sig, om hvilke du vil
sige: "I dem har jeg ikke behag !" før sol og lys og måne
og stjerner hyldes i mørke, og der atter kommer skyer efter regn,
tiden, da husets vogtere bæver, de stærke mænd bliver
krumme, da møllepigerne svigter, fordi de er få, og de bliver
mørke, som kigger ved gluggerne, da begge gadedørene lukkes,
mens møllen går med dæmpet lyd, da man står op
ved spurvenes kvidder. |
Og alle sangens døtre hvisker, da man ængstes
for bakker og rædsler lurer på vejen, da mandeltræet
blomstrer, græshoppen slappes og kapersbærret svigter, nu mennesket
går til sin evige bolig og sørgetoget går gennem gaden,
førend sølvsnoren brister og guldskålen brydes itu,
før krukken slås i stykker ved kilden og det søndrede
hjul falder ned i brønden og støvet vender tilbage til jorden
som før og ånden til Gud, som gav den." Præd 12,1-7.
Når Guds straffedomme falder på jorden, vil
de ugudelige dø af sult og tørst. Men Kristus vil ikke forlade
dem der er æblet i hans øje, og som han har købt med
sit dyrebare blod. Selv om Guds folk lider og mangler føde vil de
ikke omkomme. Hellige engle vil sørge for at de retfærdige
får føde og vand. Jesus sagde til sine disciple: Tænk
på ravnene, de hverken sår eller høster, og de har ikke
forrådskamre eller lade, og dog giver Gud dem føden, hvor
langt mere værd end fuglene er ikke I. Luk 12,24. Sælges ikke
to spurve for en skilling? Og ikke en af dem falder til jorden, uden jeres
Fader er med i det. Men på jer er endog alle hovedhår talt.
Frygt altså ikke, I er mere værd end mange spurve. Matt 10,29-31. |
