Luk 12,16-21 Og han fortalte dem en lignelse: "Der var en rig mand, hvis mark havde givet godt. Han tænkte ved sig selv: Hvad skal jeg gøre? For jeg har ikke plads til min høst. Så sagde han: Sådan vil jeg gøre: Jeg river mine lader ned og bygger nogle, som er større, og dér vil jeg samle alt mit korn og alt mit gods. Og jeg vil sige til mig selv: Så, min ven, du har meget gods liggende, nok til mange år. Slå dig til ro, spis, drik og vær glad! Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet? Sådan går det den, der samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud.

Herren illustrerer hvordan han vurderer den verdslige rige som ved jordiske besiddelser holder sin sjæl oppe i forfængelighed, med den rige mand som river sine lader ned og bygger større, så han kan have rum til at anbringe sit gods. Uden at tænke på Gud, indrømmede han ikke hvor alle hans ejendomme kom fra. Ingen taksigelser blev sendt op til hans gavmilde Giver. Han lykønskede sig selv således: "Sjæl! du har meget gods liggende, nok for mange år; slå dig til ro, spis, drik og vær glad!" Mesteren som har betroet ham de jordiske rigdomme hvormed man skal velsigne sine medmennesker og forherlige sin Skaber, blev med rette vred over hans utaknemmelighed og sagde: "Du dåre! i denne nat kræves din sjæl af dig; hvem skal så have det, du har samlet dig? " Således går det den, som samler sig skatte, men ikke er rig hos Gud." Her har vi en illustration på hvor ubegrænset Gud værdsætter mennesket. En stor formue, eller nogen rigdomme, vil ikke sikre Guds gunst. Alle disse gaver og velsignelser kommer fra ham for at forsøge, prøve og udvikle menneskets karakter.

Jesus illustrerede sin lære med en velstående landmand, hvem Herren havde velsignet rigt. Herren havde velsignet hans jorde og fik dem til at give i overflod, derved give ham magt til at udvise gavmildhed mod andre, knapt så velsignede.