Matt 25,28-29 Tag derfor talenten fra ham og giv den til ham med de ti talenter. For enhver, som har, til ham skal der gives, og han skal have overflod, men den, der ikke har, fra ham skal selv det tages, som han har.

I lignelsen om talenterne, viste den mand, som kun havde fået betroet ét talent, en modvillighed og skjulte sine penge så at hans Herre ikke kunne hjælpes derved. Da hans mester krævede ham til regnskab for hans forvaltning, undskyldte han sin forsømmelse ved at påføre sin herre skam. »Herre, jeg havde lært dig at kende [han bekender at kende sin herre] som en hård mand, der høster, hvor du ikke såede og samler, hvor du ikke spredte og af frygt for dig [at al min fortjeneste ikke vil blive mit, men at du ville kræve den,] gik jeg hen og gemte din talent i jorden; se, her har du, hvad dit er« Da svarede hans herre og sagde til ham: »Du dårlige og dovne tjener, du vidste, at jeg høster, hvor jeg ikke såede og samler, hvor jeg ikke spredte. Så burde du jo have anbragt mine penge hos vekselererne, så jeg havde fået mit igen med rente, når jeg kom hjem. 

Hvis talenter anvendes godt, bliver resultatet forøgede talenter. "Thi enhver, der har, ham skal der gives." Hvis de gaver, Himmelen skænker os, ikke bliver påskønnet og anvendt som Guds betroede ejendom hvis de begraves i verdslighed og selviskhed så forringes disse kræfter, der havde mulighed for at blive til velsignelse for menneskeheden, og når Himmelens Gud ikke søges og æres som kilden til alle disse herlige gaver, så vanæres han og standser tilførslen. For at forøges, for at vokse i visdom om vor Herre og Frelser Jesus Kristus, må vi udnytte vore fysiske og åndelige kræfter ved menneskelige bestræbelser.