| Daniel ophøjes!
Jordisk guld og sølv betød ikke noget for
Daniel, han havde for mange år siden valgt Guds rige frem for denne
verden.
Matt 6,19-24 Saml jer ikke skatte på jorden, hvor
møl og rust fortærer, og hvor tyve bryder ind og stjæler.
Men saml jer skatte i himlen, hvor hverken møl eller rust fortærer,
og hvor tyve ikke bryder ind og stjæler. For hvor din skat er, dér
vil også dit hjerte være. Øjet er legemets lys. Er dit
øje klart, er hele dit legeme lyst; men er dit øje mat, er
hele dit legeme mørkt. Hvis nu lyset i dig er mørke - hvilket
mørke! Ingen kan tjene to herrer. Han vil enten hade den ene og
elske den anden eller holde sig til den ene og ringeagte den anden. I kan
ikke tjene både Gud og mammon.
Matt 6,33 Men søg først Guds rige og hans
retfærdighed, så skal alt det andet gives jer i tilgift.
Mange som regnes for troende er ikke virkelig med dem
i tro og princip. De gør præcis det som Jesus sagde de ikke
skulle gøre - søge at samle sig rigdomme på jorden.
Kristus sagde: »Saml jer ikke skatte på jorden, ... men saml
jer skatte i himmelen, ... Thi hvor din skat er, der vil også dit
hjerte være.« Her er en fare som truer kristne. De er ikke
lydige mod Kristi tydelige anvisninger. |
De viser ingen virkelig tro og tillid til Gud. For at
vinde rigdomme opsamler de sig byrder og bekymringer indtil deres tanker
er næsten overlæsset med dem.
De er ivrige efter vinding og altid bekymrede for at
lide tab. Jo flere penge og mere land de besidder, des ivrigere er de efter
mere. »Vær drukne uden vin og rav uden drik!« De er overmættet
med dette livs bekymringer, som påvirker dem, som stærk drik
påvirker den fordrukne. De er så forblindede af selviskhed,
at de arbejder nat og dag på at få fordærvelige rigdomme.
Deres evige interesser forsømmes; de har ikke tid til at deltage
i disse ting. Sandhedens store sager holdes ikke i tankerne, som deres
ord, planer og handlemåde bevidner. Hvad nu, hvis sjæle omkring
dem, går til i deres synder? Det har ikke så stor betydning
for dem, som deres jordiske rigdomme. Lad sjæle hvem Kristus døde
for synke i fordærv; de har ikke tid til at redde dem. Når
de lægger planer for jordisk vinding, viser de dygtighed og talent;
men disse dyrebare egenskaber er ikke helliget sjælevinding til Kristus,
til opbyggelse af Forløserens rige. Er sådanne personers sanser
ikke fordrejede? Har de ikke drukket af verdslighedens berusende bæger?
Er fornuften ikke lagt til side og er selviske mål og hensigter ikke
blevet til den fremherskende kraft? Deres eget beredelsesarbejde, til at
stå på Herrens dag og bruge deres gudgivne evner til at berede
et folk til den dag, anses for at være for tamt og utilfredsstillende. |
