Til Forsiden
 
Kongen bliver dræbt!
Kristus vil, at vi skal fremstille hans tjeneste så tiltrækkende, som den i virkeligheden er. Fremlæg selvfornægtelse og hjertets prøvelser for den medlidende Frelser. Lad byrderne blive liggende ved korsets fød og fortsæt din vandring med fryd i hans kærlighed, som først elskede dig. Hvad der i det skjulte foregår mellem sjælen og Gud kommer måske aldrig til menneskers kundskab, men følgen af åndens virkning på hjertet vil blive åbenbar for alle; for han, som ser i løndom, vil betale dig åbenbar.
"Samler jer ikke skatte på jorden" Skatte, der samles på Jorden, vil ikke bestå. Tyve bryder ind og stjæler, møl og rust fortærer, ildebrand og storm berøver dig din ejendom. Og "hvor din skat er, der vil også dit hjerte være." Skatte, der samles på Jorden, vil optage sindet og for trænge de himmelske ting. 
Penge kær var den rådende lidenskab i den jødiske tidsalder. Verdslighed tilranede sig Guds og religionens plads i sjælen. Således er det i dag. Grådig begærlighed efter rigdom øver en så betagende, fortryllende indflydelse over liv og vandel, at følgen bliver en forvrængning af det ædle og en fordærvelse af det menneskelige hos menneskene, indtil de drukner i fortabelse. Satans tjeneste er fuld af bekymring, forvikling og opslidende arbejde, og den skat, menneskene gør sig møje for at ophobe på Jorden, varer kun til en tid. 
Jesus sagde: "Men saml jer skatte i Himmelen, hvor hverken møl eller rust fortærer, og hvor ingen tyve bryder ind og stjæler. Thi hvor din skat er, der vil også dit hjerte være." 
Formaningen lyder: "Saml jer skatte i Himmelen." Det ligger i jeres egen interesse at sikre jer de himmelske skatte. Af alt, hvad I har, er de det eneste, der virkelig er jeres. Den skat, der samles i Himmelen, er uforgængelig. Ingen ildebrand eller oversvømmelse kan ødelægge den, ingen tyv kan tilrane sig den, ej heller kan møl eller rust for tære den, fordi den er i Guds varetægt. 

Denne skat, som Kristus agter for dyrebar ud over enhver beregning, er "hans arvs herligheds rigdom" "iblandt de hellige". Kristi disciple kaldes hans juveler, hans egen dyrebare skat. Han siger: "De er kronesten." "Jeg vil gøre en mand dyrebarere end guld, et menneske end Ofirs guld." Kristus betragter sine børn i deres renhed og fuldkommenhed som lønnen for alle sine lidelser, sin fornedrelse og sin kærlighed og som fuldstændiggørelsen af sin herlighed Kristus, det store midtpunkt, hvorfra al herlighed udstråler. (Ef 1,18; Zak. 9,16; Es 13,12. eng. overs.). 

 Kristus siger: "Samler eder en skat i himlen." Sine bedste kræfter bør man bruge til at bringe sine skatte over i den anden verden. Dette arbejde med at overføre, din ejendom til den himmelske verden er al din bedste energi værdig. Det som du giver til Guds sag, er ikke gået tabt. Alt, hvad der gives til sjæles frelse og Guds ære, er anbragt i det sikreste foretagende både i dette liv og i det kommende. Dine talenter af guld eller sølv stiger bestandig i værdi, hvis du giver dem til vekselererne, og vil blive opført på dit regnskab i Himmeriget. Så vil du modtage de evige rigdomme, som er blevet forøgede i vekselerernes hænder. Ved at give til Guds riges arbejde samler du dig selv skatte i Himmelen. Alt, hvad der samles deroppe, er sikret mod ødelæggelse og tab og forøges til evig og stedsevarende formue. 
Det skulde være din afgjorte beslutning at stille alle din kræfter til Kristi tjeneste; thi hans tjeneste er gavnlig både for det liv, som nu er, og for det, som skal komme. Hvis dine tanker, dine planer og dine formål alle er rettede mod at samle jordiske ting, så vil dine bekymringer, dit studium og dine interesser have deres midtpunkt i verden. Himmelens skønhed vil have mistet sin tillokkelse. Den evige verdens herlighed vil høre op med at virke på dig som en realitet. Dit hjerte vil være, hvor din skat er, og alle dine evner vil blive så koncentrerede om det arbejde, du har valgt dig, at du ikke vil lægge mærke til ordets og Guds Ands advarsler Du vil ikke få tid til at hengive dig til studium af skriften eller til alvorlig bøn om, at du må undfly Satans snarer og for lydighed mod Himmelens Fader.
Satan har garn og snarer ligesom en fuglefængers snarer, der alle er beregnet til at fange sjæle. Hans bestræbelser gælder at få mennesker til at bruge de evner, Gud har givet dem, hellere til egoistiske formål end til at ære Gud. Gud vil, at mennesket skal være optaget af et arbejde, som bringer dem fred og glæde og vil skaffe dem evige goder, men Satan ønsker, at vi skal koncentrere os om det, som ikke er til gavn for os, for ting, som med tiden går til grunde. Satans tjeneste er fuld af bekymring, uro, ængstelse og trættende arbejde, og de skatte, men får skrabet sammen, varer kun en tid. Men forlanger den største sikkerhed for, at man for anvendelsen af sine jordiske midler skal så god vinding; men med hensyn til de himmelske ting vises den største ligegyldighed. O, at interessen for den komme de verden måtte blive større! Hvorfor er mennesket så ligegyldigt for sin sjæls frelse, når den blev erhvervet af Guds søn med så stor bekostning?