Til Forsiden
 
Afguderne prises og ophøjes!

De, der bukker under for drikkevanen, bliver så overstadige under påvirkningen af spiritus, at de er villige til at sælge deres forstand for et glas whisky. De holder ikke budet: "Du må ikke have andre guder end mig." Deres moral er så svækket, at de ikke har kraft til at modstå fristelsen og deres begær efter stærk drik er så voldsomt, at det fortrænger alle andre ønsker og de har ingen forståelse af, at Gud kræver, de skal elske ham af hele deres hjerte. De er regulære afgudsdyrkere, for alt, hvad der vender hengivenheden bort fra Skaberen, alt, hvad der svækker og forringer de moralske kræfter, raner hans trone og får den tjeneste, der tilkommer ham alene. Med al denne modbydelige afgudsdyrkelse bliver Satan tilbedt. 
Den, der sidder sent over vinen, spiller med Satan om livet. Det var ham, der gjorde onde mennesker til sine håndlangere, så de, der begynder vanedrikkeriet, kan blive gjort til drankere. Han har lagt sine planer sådan, at når hjernen bliver forvirret af alkohol, vil han gøre drankeren desperat og få ham til at begå en eller anden grusom forbrydelse. Den afgud, han har opstillet, så menneskene kan tilbede den, er opfyldt af urenhed og forbrydelse og tilbedelsen af denne afgud vil ødelægge både sjæl og legeme og den onde indflydelse vil brede sig til drankerens kone og børn. Drankerens slette tilbøjeligheder bliver overført til hans efterkommere og gennem dem til senere slægter. 
Men er det ikke mest landets ledende mænd, som er ansvarlige for de tiltagende forbrydelser, tendensen til dette farlige onde, som er resultatet af spiritushandelen? 

Er del ikke deres pligt og i deres magt at få fjernet delte farlige onde? Satan har lagt sine planer og holder råd sammen med lovgiverne; og de vedtager hans forslag og holder gennem lovbestemmelser en mangfoldighed af ondskab i gang, hvilket resulterer i så megen elendighed og forbrydelse afså forfærdelig en karakter, at ingen menneskelig pen kan beskrive det. Djævelske kræfter virker gennem menneskelige redskaber og mennesker bliver fristet til at give efter for appetitten, indtil de mister al selvkontrol. Hvis ikke synet af en fuld mand var så almindeligt, ville det vække almindelig forargelse og få spiritushandelen bragt til ophør. Men Satans magt har i den grad forhærdet hjerterne og forvansket dømmekraften, at man kan se på denne jammer, forbrydelse og fattigdom, der oversvømmer verden som følge af alkoholtrafikken og dog være ligegyldig.
Dag efter dag, måned efter måned, år efter år sætter Satan sine dødsfælder i vore samfund, ved vore døre, på gadehjørnerne, ja hvor som helst der er mulighed for at fange sjæle, så deres moralske kraft kan blive nedbrudt og Guds billede udslettet og de kan synke i fornedrelse dybt under de laverestående dyr. Sjæle kommer i fare og går til grunde og hvor er de virksomme kræfter, de beslutsomme anstrengelser fra de kristnes side til at hejse advarselssignalet, oplyse deres medmennesker og redde deres landsmænd fra at omkomme? Her tales ikke om at finde metoder til at redde dem, som er døde og fortabte, men om at påvirke dem, der endnu ikke er uden for rækkevidden af sympati og hjælp.