Til Forsiden
 
En finger skriver på vægen!
Sl 78,30-33 Men deres grådighed hørte ikke op; de havde endnu munden fuld af mad, da Guds vrede rejste sig mod dem. Han spredte død blandt deres stærke mænd og strakte Israels unge krigere til jorden.  Trods det blev de ved med at synde, de troede ikke på hans undere. Han lod deres dage ende i tomhed, deres år i den bratte død.

Luk 12,20 Men Gud sagde til ham: Din tåbe, i nat kræves dit liv af dig. Hvem skal så have alt det, du har samlet?

Job 27,8 Hvad har den gudløse at håbe på, når livstråden skæres over, og Gud tager hans liv?

Og skal den unge leve nyttesløst og tankeløst liv efter mode og tosseri, og fordærve deres forstand i klædemåder og opbruge deres tid i sanselig fornøjelse? 

Skønt de er helt uforberedte, kunne Gud sige til dem. "I denne nat skal dine tåbeligheder ende." Han kan lade dødelige sygdomme komme over dem som ikke har båret frugt til hans ære. Ved at stå ansigt til ansigt med evighedens realiteter, kan de begynde at indse værdien af tiden og af det liv de har mistet. De kan da have nogen fornemmelse af sjælens værdi. De ser at deres liv ikke har forherliget Gud ved at oplyse stien for andre til himlen. De har levet for at forherlige sig selv. Og når de er blevet forpint med smerte og sjælekval kan de ikke have klare begreber af evige ting. De kan se tilbage på deres tidligere liv, og i deres samvittighedsnag kan enhver råbe ud: "Jeg har ikke gjort noget for Jesus, som har gjort alt for mig. Mit liv har været en forfærdelig fiasko."