Daniel fortsatte med at bede!
Når vi æder Kristi kød og drikker
hans blod, vil det evige livs principper findes i forkyndelsen. Man vil
da ikke mere holde sig til gamle ideer der er blevet fremholdt den ene
gang efter den anden i kedelige prædiken er uden liv De gamle sandheder
vil blive forkyndt, men de vil blive belyst på en helt anden måde.
Man vil få en ny forståelse af sandheden, som vil blive fremholdt
klart og tydeligt og med kraft, så alle vil kunne forstå den.
De, der har den forret at kunne sidde og lytte til en sådan forkyndelse,
vil, hvis de er modtagelige for Helligåndens påvirkning, føle,
at deres liv får ny kraft. Guds kærligheds ild vil blive tændt
i deres indre. Deres fatteevne vil blive skærpet, så de kan
forstå, hvor herlig og storslået sandheden er
Den trofaste husbond viser, hvorledes enhver lærer
for børnene og de unge burde være. Hvis han gør Guds
ord til sit forrådskammer, vil han stadig tage nye og smukke sandheder
frem deraf. |
Hvis læreren vil bede til Gud i tro, vil Kristi
Ånd fylde ham, og Gud vil virke gennem ham ved Helligånden
på andres sind. Ånden vil fylde hans sind og hjerte med håb
og mod og billeder fra Bibelen, og alt dette vil han fortælle de
unge, som han underviser.
Kildevældet med Himmelens fred og glæde, som
vælder frem fra lærerens hjerte gennem det inspirerede ord,
vil blive til en mægtig flod, der vil være til velsignelse
for alle, der kommer i berøring med ham. Bibelen vil ikke blive
en kedelig bog for eleverne. Under en kyndig lærers vejledning vil
ordet blive mere og mere attråværdigt. Det vil blive som livets
brød og vil aldrig blive gammelt. Den friskhed og ynde vil tiltrække
og glæde børn og unge. Det er ligesom solen, der skinner på
jorden og hele tiden udstråler lys og varme uden at blive udtømt.
|