| Loven kan ikke tilbagekaldes!
Befalingen udgår fra kongen. Daniel er bekendt med
fjendernes hensigt om at tilintetgøre ham. Men han forandrer ikke
sin livsførelse på et eneste punkt. Roligt udfører
han de sædvanlige pligter, og ved bedetid går han til sin stue
for at opsende sine bønner til Gud i Himmelen for åbne vinduer
i retning mod Jerusalem. Ved sin handlemåde erklærer han uden
frygt, at ingen jordisk magt har ret til at træde imellem ham og
hans Gud og diktere, hvem han skal eller ikke skal bede til. Hvilken ædel,
principfast mand! For verden i dag står han som et rosværdigt
eksempel på frimodighed og troskab. Med hele sit hjerte vendte han
sig til Gud, skønt han vidste, at straffen for hans andagter var
døden.
Hans modstandere iagttager ham hele dagen. Tre gange
er han gået til sin stue, og tre gange er forbønnens alvorlige
stemme blevet hørt. Den næste morgen bliver der klaget til
kongen over, at Daniel, en af de judæiske fanger, har trodset hans
befaling. Da regenten hørte det, blev hans øjne med et åbnede
og han så den fælde, som var blevet sat. Han blev såre
nedslået over, at han havde udstedet et sådant påbud,
og lige til Solens nedgang søgte han at finde en udvej til at redde
Daniel. Men profetens fjender havde forventet dette, og de kom til Kongen
med disse ord: "Vid, o konge, at det er mediske og persiske ret, at intet
forbud og ingen lov, som kongen udsteder, kan tages tilbage!" |
Menneskene er så fordærvede, at der udstedes
love der lægger ansvaret på dem selv. Nogle frygter ikke for
at lyve for deres medmennesker; men de har lært, og Guds hæmmende
ånd har indgivet dem det indtryk, at det er en frygtelig sag at lyve
for Gud. Tilfældet med Ananias og hans hustru Safira er givet som
et eksempel. Sagen overføres fra mennesket til Gud, således,
at dersom nogen aflægger falsk vidnesbyrd, sker det ikke for mennesker,
men for den store Gud, som læser hjertet og kender den nøjagtige
sandhed i ethvert tilfælde. Vore love gør det til en stor
forbrydelse at af lægge falsk ed. Gud har ofte ladet straffedom hjemsøge
de der gør det og endog medens eden endnu var på deres læber,
har den ødelæggende engel slået dem ned. Dette skete,
for at det skulle tjene til advarsel for lovovertrædere.
Forældre vil optræde strengt over for deres
børn, som antager en upopulær sandhed. De, der samvittighedsfuldt
tjener Gud, vil blive anklaget for oprør. Ejendom, som var testamenteret
til børn eller andre slægtninge, som tror på den nærværende
sandhed, vil blive ført over på andre hænder. Formyndere
vil bestjæle faderløse og enker for det, der retmæssigt
tilkommer dem. De, der afstår fra ondt, vil gøre sig selv
til bytte på grund af de love, der er udstedt for at tvinge samvittigheden.
Nogle vil tilegne sig ejendom, som de ingen ret har til. Apostlens ord
vil blive opfyldt i nær fremtid; "Sådan skal også alle
de, som vil leve et gudfrygtigt liv i Kristus Jesus, blive forfulgt." |
