Ærgrelse og Forvirring bragte i nogle Øjeblikke Præsterne til Tavshed. De ønskede ikke, at Folket skulle vide, at de havde lejet en af Jesu Disciple til at forråde ham i deres Hænder. De ønskede at skjule, at de havde efterstræbt Jesus som en Røver og grebet ham i Smug. Men Judas' Bekendelse tilligemed hans fortvivlede, skyldbetyngede Udseende afslørede Præsterne for Mængden og viste, at det var Had, som havde ledet dem til at gribe Jesus. Da Judas med høj Røst erklærede, at Jesus var uskyldig, svarede Præsterne: "Hvad kommer det os ved? Se du dertil." 

Jesus så på de uskyldige ofre, der var forbilleder af ham selv, og så, hvorledes jøderne havde gjort disse store forsamlinger til en scene af blodsudgydelse og grusomhed, hvorved de for en stor del forstyrrede den højtidelighed, som fulgte med ofrene. Idet man samlede et så stort antal okser og får, blev templets forgård ligesom et støjende kvægmarked og gav anledning til, at den gerrighed og kløgtige handle, om udmærkede folkets ledere, kunne finde sted; thi de søgte at holde forretningen i sine egne hænder. Disse mennesker havde stor fortjeneste, idet de forlangte ublu priser og handlede som bedrager, Jesu vrede blev opvakt. Han vidste, at hans blod, som snart skulle udgydes for verden, ville blive ligeså lidt agtet af præsterne og de ældste som dyrenes blod, der hele tiden flød i templet.