Daniel kastes i løvekulen!
Her er det godt at lægge mærke til at den
ugudelige konge håbet at Daniels Gud kan frelse Daniel. Måske
var det mest et håb fordi han havde ladet sig narre således
sker det meget ofte at de ugudelige og vantro bedrager de der er mere oprigtig
end de selv er.
Under deres arbejde må underhyrderne nøje
følge Overhyrdens anvisninger og vise hans ånd. Skeptiske
og frafald mødes overalt. Gud mangler mennesker til at arbejde for
hans sag, som har hjertet ligeså ægte som stål, og som
vil stå fast i renheden, uforfærdet af omstændighederne.
Midt i prøvelser og mørke er de ligesom, da deres udsigter
blev gjort lysere af håbet og da deres ydre omgivelser var hvad de
kunne ønske. Daniel i løvekulen er den samme Daniel, som
stod foran kongen, omgivet af Guds lys. Paulus i det mørke fangehul,
ventende dommen han vidste, skulle komme fra den grusomme Nero, er den
samme Paulus, som talte til Areopagus hof. Et menneske, som har sit hjerte
fæstnet på Gud, i de største prøvelser og i de
mest nedslående omgivelser, er kun hvad det menneske var i velstand,
da Guds lys og gunst synes at komme over ham. Tro rækker til det
usynlige og griber evige ting. |
Dem, som knytter sig tæt til Gud, kan ikke blive
velstående i dettes livs sager; de må ofte prøves og
plages hårdt. Josef blev bagtalt og forfulgt fordi han bevarede sin
dyd og renhed. David, den valgte Guds budbringer, blev jaget som et rov
af hans onde fjender. Daniel blev kastet i løvekulen fordi han var
sand og urokkelig i sin troskab mod Gud. Job fik frataget sine verdslige
ejendomme og så forpint legemligt at han blev afskyet af sine slægtninge
og venner, alligevel bevarede han sin renhed og trofasthed mod Gud. Jeremias
ville sige de ord, som Gud havde lagt i hans mund, og hans tydelige vidnesbyrd
ophidsede kongen og fyrsterne at han blev kastet i et modbydeligt fangehul.
Stefanus blev stenet fordi han vil forkynde Kristus og han korsfæstet.
Paulus blev taget til fange, slået med kæppe, stenet og til
sidst lagt i døden, fordi han var en trofast budbringer, der bar
evangeliet til hedningene. Den elskede Johannes blev forvist til øen
Patmos »for Guds ords og Jesu vidnesbyrds skyld.«
|
