Til Forsiden
 
Kongen kunne ikke sove!
I de erfaringer, apostlen Johannes gjorde under forfølgelsen, findes der en lære med vidunderlig kraft og trøst for den kristne. Gud forhindrer ikke onde menneskers anslag, men han vender deres påfund til at tjene til det gode for dem, der under strid og prøvelser bevarer deres tro og lydighed. Ofte gennemfører evangeliets tjener sin gerning trods forfølgelsens storme, bitter modstand og uretfærdige beskyldninger. I sådanne tider bør han huske, at den erfaring, der vindes i prøvelsens og lidelsens smeltedigel, opvejer al den smerte, det har kostet. På den måde drager Gud sine børn tættere til sig, for at han kan vise dem deres egen svaghed og sin magt. Han lærer dem at støtte sig til ham. Således bereder han dem til at møde vanskeligheder, at udfylde betroede stillinger og at udrette det store hverv, de har fået deres evner til.

Gud benyttede Daniels udfrielse af løvekulen til at gøre Kyros den Store velvilligt stemt. På grund af Guds tjeners fremragende evner som statsmand viste perserkongen ham megen respekt og ære. Daniel var både fremsynet og i besiddelse af en god dømmekraft. Netop på det tidspunkt, da Gud havde sagt, at han ville lade sit tempel i Jerusalem genopbygge, benyttede han Kyros som sin tjener. 

 Han gav ham indblik i de profetier, der handlede om ham selv og tilskyndende ham til at give det jødiske folk dets frihed.

Vi kan lære af beretningen om Daniels befrielse, at Guds børn bør forholde sig akkurat på samme måde under vanskeligheder og prøvelser som under de mest lyse og lovende forhold. Daniel var den samme, da han var i løvekulen, som da han stod foran kongen som den første blandt rigets ledende mænd og som den Allerhøjestes profet. Det menneske, som stoler fuldstændig på Gud, vil opføre sig på samme måde i sin mest prøvende time som i sine bedste dage, når det er ombølget af både Guds og menneskers gunst. Troen rækker op til det usynlige og tilegner sig de evige værdier.
Himmelen er ikke langt fra de mennesker, der lider for retfærdigheds skyld. Kristus gør fælles sag med sit trofaste folk. Han lider med sine hellige, og den, der rører ved hans udvalgte, rører ved ham. Den magt, som er rede til at befri fra fysisk fortræd eller smerte, er også rede til at frelse fra det, der er værre. Den vil gøre det muligt for Guds tjener at bevare sin retskaffenhed under alle forhold og sejre ved hjælp af guddommelig nåde.