| Har Gud redet dig?
Jer 32,17-18 Ak, Gud Herre, du har skabt himlen og jorden
i din store styrke og med din løftede arm. Intet er umuligt for
dig! Du øver trofasthed i tusind slægtled, men gengælder
fædres skyld på deres efterkommere. Den store og vældige
Gud, Hærskarers Herre er hans navn!
2Kor 1,8-11 Om den trængsel, som ramte os i provinsen
Asien, vil vi have, at I skal vide dette, brødre: Den var så
tung, at det var langt mere, end vi kunne bære, så vi endog
opgav håbet om at bevare livet. Ja, vi havde fældet dødsdommen
over os selv, for at vi ikke længere skulle stole på os selv,
men på Gud, som oprejser de døde. Ham var det, som friede
os og vil fri os fra en så overhængende livsfare, og vi har
det håb til ham, at han også i fremtiden vil fri os, når
også I hjælper til med forbøn for os, så at der
lyder tak for os fra mange læber for den nådegave, vi fik gennem
så mange.
Vil mon mennesket gribe fat om guddomskraften og med beslutsomhed
og udholdenhed stå Satan imod, sådan som Kristus har givet
eksemplet på ved sin kamp mod fjenden i fristelsens ørken? |
Gud kan ikke frelse mennesker mod deres vilje fra Satans
kunstgreb. Mennesket må arbejde med sin menneskelige kraft og hjulpet
af Kristi guddommelige magt for at kunne modstå og sejre for en hvilken
som helst pris.
Kort sagt: mennesket må sejre, som Kristus sejrede.
Og så kan han ved den sejr, som det er hans forrettighed at kunne
vinde ved Jesu almægtige navn, blive Guds arving og Jesu Kristi medarving.
Dette kunne ikke ske, hvis Kristus alene vandt hele sejren. Mennesket må
gøre sin del. Vi må vinde sejr for egen regning ved den kraft
og nåde, som Kristus giver os. Mennesket må være Kristi
medarbejder i arbejdet for at sejre, og så vil det få del med
Kristus i hans herlighed.
Bekendelse af synd der gøres i rette tid for at
hjælpe Guds folk vil han godtage. Men der er dem i blandt os, der,
ligesom Akab, vil gøre bekendelserne for sent, for deres egen frelse.
Gud kan prøve dem og give dem andre trængsler, for hans folks
vidnesbyrds skyld så de ikke vil kunne stå en eneste prøve,
et eneste forsøg af Gud. De er ikke i harmoni med det rette. De
foragter det tydelige vidnesbyrd som når hjertet, og som vil glæde
sig ved at se enhver tavs som irettesætter.
|
