| Daniel havde tillid til Gud!
Formastelse er en Synd, som ikke er fjern fra fuldkommen
Tro og Tillid til Gud, og Satan søgte at drage Fordel af Kristi
menneskelige Natur og formå ham til at overskride den Linje, som
Herren har draget imellem Tillid og Formastelse. Han indrømmede
nu, at Kristus havde Ret i Ørken, da han satte al sin Tillid til
Faderen, og påstod, at han burde give eet Bevis til på sin
fuldkomne Tro på Gud ved at kaste sig selv ned fra Templet. Han forsikrede
ham, at hvis han virkelig var Guds Søn, så havde han intet
at frygte for, thi Englene vilde bevare ham. Satan forstod godt, at dersom
Kristus kunde blive overtalt til at kaste sig selv ned fra Templet for
at vise, at han havde Ret til sin himmelske Faders Beskyttelse, så
vilde han netop ved denne Handling vise den menneskelig Naturs Svaghed.
Satan fryder sig, når han kan lede Guds børn
til vantro og forsagthed. Han glæder sig ved at se, at vi nærer
mistillid til Gud og tvivler på hans villighed og kraft til at frelse
os. Han ønsker, vi skal tro, at Herren vil skade os ved sit forsyns
tilskikkelser. Det er Satans værk at fremstille Herren som et væsen,
der mangler barmhjertighed og medlidenhed. Han forvansker sandheden og
fylder tankerne med urigtige begreber om Gud; |
og i stedet for at dvæle ved sandheden angående
vor himmelske Fader fæster vi alt for ofte vore tanker på Satans
falske fremstillinger og vanærer Gud ved vor mistillid og klage.
Satan søger bestandigt at gøre det kristelige liv så
mørkt som muligt. Han vil gerne have, at det skal tage sig besværligt
og vanskeligt ud; når en kristen i sit eget liv fremstiller kristendommen
i et sådant lys, støtter han Satans løgn ved sin vantro
og sit eksempel.
Der er mange, som ikke kender til troens enfoldighed.
De anstrenger sig meget for at forstå, hvorledes man kan have tro;
og de mener, at man må have en henrivende følelse, en stor,
ophøjet glæde, førend man kan have tro. Men dersom
de fik, hvad de ønskede, så ville det ikke være noget
bevis på, at de havde tro. Hvad er tro? - Det er simpelt hen at antage
Guds ord. Det er at have tillid til Gud og være vis på, at
han vil udføre, hvad han har lovet. Vi kunne udrette meget mere
godt, end vi nu gør, dersom vi ville handle i overensstemmelse med
de betingelser, som Gud har fremstillet i sit ord, og forlade os uforbeholdent
på ham. Det er vantroen, som frembringer den lunkne tilstand i menigheden,
hvilken Gud har beskrevet i brevet til Laodikea. Intet er mere væmmeligt
for os end lunkent vand; og brugen af dette billede, idet vor tilstand
beskrives, viser tydeligt, hvorledes Herren betragter vor mangel på
tro og kærlighed og vor ligegyldighed. |
