Til Forsiden
 
Daniel får et syn!

Det er meget ofte, når man taler om profetier, at man siger, at det er noget symbolsk noget. Nogen siger, at det symboliserer nogle historiske begivenheder. Altså, noget symbolsk, historisk og ofte noget, der ikke har den mindste betydning for den tid vi lever i. Sådanne udtalelser viser blot, hvor lidt kendskab man har til Bibelens profetier. F.eks. en profeti, som den der er omtalt her i Daniel syv, her er lige så mange VIRKELIGE, BOGSTAVELIGE TING, som der er symbolske. 
En af de ting jeg ikke lagde mærke til da jeg læste det syvende kapitel igennem første gang, er at det syvende kapitel faktisk er opdelt i tre afdelinger. 
# Fra vers 2 til 14 er det selve synet 
# I vers 16 beder Daniel om den rette forklaring på det han har set. 
I vers 17 og 18 får han en forklaring på det han har set. 
# I vers 19 beder Daniel om flere RIGTIGE oplysninger, specielt om det fjerde dyr.  Disse oplysninger får Daniel så i versene 19 til 27 
En anden MEGET VÆSENTLIG TING, du også bør lægge mærke til ved studiet af dette syn er, at alle tre afdelinger slutter med Jesus og de frelste overtager Guds rige. 

I babylonierkongen Belshassars første regeringsår havde Daniel et drømmesyn, og der gik syner gennem hans hoved, da han lå på sit leje. Bagefter skrev han drømmen ned, og således begyndte hans beretning. 
Hvilket historisk år, det var at Daniel havde dette syn, har ikke nogen som helst betydning for at kunne forstå dette drømmesyn. 

En drøm, et syn og et drømmesyn er det samme, det er ofte kun et spørgsmål om hvilken oversættelse man bruger. Du kan også se, at der senere i det samme vers er tale om en drøm. 
Jeg er overbevist om, at Herren også i vore dage giver mange forskellige mennesker drømme og syner. Når Herren giver en person en drøm eller et syn, er det helt uden betydning, om vedkommende er præst, biskop, arbejdsmand eller tjenestepige. Hos Herren har rang INGEN betydning. Det der har betydning er, hvordan vedkommendes indstilling til at følge de anvisninger der er givet i Guds ord er. 
Det skal ske i de sidste dage, siger Gud: Jeg vil udgyde af min ånd over alle mennesker. Jeres sønner og døtre skal profetere, jeres unge skal se syner, jeres gamle skal have drømme. v18 Selv over mine trælle og trælkvinder vil jeg udgyde min ånd i de dage, og de skal profetere. Apg. 2,17-18 
Jeg er overbevist om, at ENHVER, der lever et oprigtigt liv i overensstemmelse med Guds ord og som HAR overgivet sig selv til Jesus, har fået eller vil få drømme fra Herren. En oprigtig person, vil vide når det er Herren der giver en drøm. Det er dog ikke sikkert at vedkommende forstår drømmen, det gjorde Daniel f.eks. ikke, men så må du bevæbne dig med tålmodighed og vente på, at tiden er inde til, at du skal kunne forstå betydningen af det du har drømt. 
Når du får en sådan drøm er der to ting jeg MEGET vil opfordre dig til at gøre. 
# Følg Daniels eksempel. Bed inderligt Herren om, at give dig den rette forståelse af det du har drømt. 
# Gør som Daniel gjorde, SKRIV DET NED! Selv om du kan huske drømmen om morgenen, så er det ikke sikkert du stadig kan huske den om aftenen, derfor er mit råd til dig, skriv det ned så hurtigt som muligt.