Til Forsiden
 
Det vi specielt skal bemærke i dette vers er at bøgerne åbnes!
Det er i disse bøger at alle, menneskers gerninger lige fra Adam og Eva til Jesu komme er nedskrevet, og det er ud fra det der står skrevet i disse ufejlbarlige bøger om, hvordan vi hver især har levet vort liv, brugt de evner og den tid Gud har givet os, at vi vil blive dømt ud fra.
I Åb 20,12 kan vi læse om dette.

Åb 20,12 Og jeg så de døde, både store og små, stå foran tronen, og bøger blev åbnet, og en anden bog blev åbnet, det er livets bog, og de døde blev dømt efter deres gerninger ifølge det, der stod skrevet i bøgerne.

Når kaldet fra Guds Ånd og hans ord en gang ikke efterkommes, når lydighed medfører et kors, har mange mistet meget - hvor meget vil de aldrig få at vide, før bøgerne åbnes på den endelige dag. Åndens bønner, som forsømmes i dag fordi behaget eller tilbøjelighederne fører i den modsatte retning, kan ikke få kraft til at overbevise, eller endog indprente til den efterfølgende dag. Udnyttelse af de nuværende anledninger, med beredvillige hjerter, er den eneste måde at vokse i nåden og sandhedskundskab på. Vi bør altid forestille os at vi hver især står over for Herrens hære; ingen ord, ingen handling, ingen tanke bør få lov til at krænke den Evige. Således skal vi ikke have frygt for mennesker eller jordiske kræfter, fordi en Monark, hvis rige er universet, som har den enkeltes skæbne for tid og evighed i hånden, bemærker alt vort arbejde. Hvis vi føler at vi alle steder er den Allerhøjestes tjenere, vil vi være mere forsigtige; hele vort liv vil have en mening for os og en hellighed som jordisk ære aldrig kan give. 

Venter I på at lyset på en måde, der vil behage nogen, vil I vente forgæves. Hvis I venter efter højere kald eller bedre anledninger, vil lyset trækkes tilbage og I vil efterlades i mørke. Tag imod enhver lysstråle som Gud sender. Mennesker som ikke giver agt på Guds Ånd og ord, fordi lydighed medfører et kors, vil miste deres sjæle. Når bøgerne åbnes og ethvert menneskes gerninger og motiver som til skyndte ham er undersøgt nøje af hele jordens Dommer, vil de se hvilket tab de har lidt.

 Vi bør altid værne om Herrens frugt og erkende at vi hver især står foran Hærskarernes Herre og ikke en tanke, ikke et ord, ikke nogen handling i forbindelse med Guds arbejde bør smage af selviskhed eller af ligegyldighed. 

Hvad er testen for sand religion? At kende og gøre Guds vilje i overensstemmelse med hvert ord der udgår af Guds mund. Der en helligdom og i den helligdom findes Arken, og i Arken er stentavlerne på hvilken loven er skrevet, som den blev udtalt ved Sinai mellemscener af overordentlig storhed. Disse stentavler er i himmelen, og de vil blive taget frem på dommedagen når bøgerne åbnes, og menneskene skal blive dømt efter de ting, der er skrevet i bøgerne. De vil blive dømt efter loven skrevet med Guds finger og givet til Moses for at blive opbevaret i Arken. En journal er skrevet over alle menneskers gerninger og efter den vil hvert menneske blive dømt, enten de har været gode eller onde.

De, der ophober deres talenter, så de ruster op uden at blive anvendt eller benyttet, må ikke mene, at de ved at handle sådan bliver fritaget for ansvar, thi Gud gør os ansvarlige for det gode, vi kunne have gjort, hvis vi havde taget Kristi åg på os og båret hans byrder og lært mere af hans ydmyghed og sagtmodighed dag for dag. Renten bliver stadig større på de nedgravede talenter. Det menneskelige redskab må overveje den alvorsfulde kendsgerning, at regnskabets dag er lige forestående, og at vi daglig afgør, hvordan vor evige skæbne skal blive. Herren undersøger hvert enkelt tilfælde og beskæftiger sig personligt med de talenter, der er blevet os betroet af ham. O, denne højtidelige regnskabets dag! Denne dag, som vil få mange til at blegne, denne dag, på hvilken disse ord vil komme til at lyde til mange: "Du er vejet og fundet for let!" Det vil blive frygteligt at blive "fundet for let" når regnskabsbøgerne åbnes på denne store dag. Fremtiden, enhver sjæls evige vel, er afhængig af de bestemmelser, der træffes på denne dag. Vi får enten usigelig glæde eller ubeskrivelig sorg og elendighed. O, hvor Jesus gerne vil lønne enhver af sine sande tjenere! Enhver trofast udrettet pligt vil blive lønnet med hans velsignelse. Så sker det, at hans velsignelse lyder: "Vel, du gode Og tro tjener."