Matt 8,20 Men Jesus sagde til ham: "Ræve har huler, og himlens fugle har reder, men Menneskesønnen har ikke et sted at hvile sit hoved."

Vi lever i de sidste timer af menneskenes prøvetid, og hvert eneste menneskes skæbne vil snart blive afgjort for evigt. I denne tid forventer Himmelens og jordens Herre, at hans menighed arbejder som aldrig før. Herren Jesus betragter de mennesker, som er blevet frigjort i Kristus ved kendskab til den dyrebare sandhed, som sine udvalgte; de er begunstiget frem for alle andre mennesker på jorden. Han venter, at de skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte dem fra mørke til sit underfulde lys. De skal gøre andre delagtige i de velsignelser, som de selv har fået så rigeligt del i. Frelsens gode budskab skal forkyndes for alle folkeslag, stammer, tungemål og folk. 
De gamle profeter så i deres syner, at herlighedens Herre skænkede sin menighed ekstra meget lys i dagene forud for sit komme, hvor mørke og vantro ville være særlig fremherskende. Han ville op gå over sin menighed som Retfærdighedens sol "med lægedom under sine vinger," (Mal 4,2) og alle hans sande disciple ville øve en indflydelse, som spredte liv, mod, hjælpsomhed og sand lægedom. 
Kristus vil komme igen i den mørkeste periode af denne jords historie. Forholdene i verden lige før Menneskesønnens komme vil være ligesom i Noas og Lots dage. Skriften siger med henblik på denne tid, at Satan vil arbejde med al sin kraft "og med al uretfærdighedens forførelse." 2Tess 2, 9-10. 

Det tiltagende mørke, som hastigt breder sig, og den mangfoldighed af vildfarelser, falske læresætninger og forførende teorier, som findes i disse sidste dage, viser, at Satan er på færder. Han er ikke blot ved at tage verden til fange, men hans falsknerier gennemsyrer også de kirkesamfund, som bekender sig til vor Herre Jesus Kristus. Det store frafald vil blive som det tætte midnatsmørke. For Guds folk vil det blive en nat med kamp, gråd og forfølgelse for sandhedens skyld, men Guds lys vil skinne i dette nattemørke. 

Den mest fremtrædende engel i himmelen ville ikke have magtet at betale løsesummen for et eneste fortabt menneske. Keruber og serafer har kun en sådan herlighed og ære som Skaberen giver sine skabninger. Menneskets forsoning med Gud kunne kun gennemføres af en mellemmand som var ligestillet med Gud og havde de egenskaber som ville give ham den nødvendige værdighed til at forhandle med Gud overfor en falden verden. Menneskets stedfortræder og pant må have menneskets natur og have forbindelse med menneskeheden som han skal repræsentere. Som Guds sendebud må han have del i guddommelig natur og have forbindelse med den evige Gud for at kunne åbenbare ham for verden og være mellemmand mellem Gud og mennesker. 
Det var kun Kristus som kunne opfylde disse krav. Idet han klædte sin guddom i menneskelighed, kom han til jorden for at blive kaldt Menneskesønnen og Guds Søn. Han var mellemmand for menneskene og sendebud for Gud. Som menneskenes mellemmand kunne han på deres vegne fylde lovens krav til retfærdighed og som Guds repræsentant skulle han åbenbare Guds karakter for en falden menneskehed. 
Som verdens frelser havde han kraft til at drage mennesker til sig, fjerne deres angst, sprede mørket de var i, inspirere dem med håb og mod og sætte dem i stand til at tro at Gud var villig til at tage imod dem på grund af deres Guddommelige stedfortræders fortjeneste. Vi som er genstand for Guds kærlighed, burde altid være fyldt med taknemmelighed fordi vi i himmelen har en mellemmand, en talsmand og bønhører som fører vor sag hos Faderen.