Sl 145,10-21 Alle dine skabninger, Herre, takker dig, dine fromme priser dig. De fortæller om dit herlige kongedømme og taler om din styrke. De vil kundgøre hans vælde for menneskene, hans kongedømmes prægtige herlighed. Dit kongedømme består i al evighed, dit herredømme i slægt efter slægt. Herren støtter alle, der falder, og rejser alle de nedbøjede. Alles øjne er rettet mod dig, og du giver dem deres føde i rette tid. Du åbner din hånd og mætter alle skabninger med det, de ønsker. Herren er retfærdig på alle sine veje, han er trofast i alle sine gerninger. Herren er nær ved alle, der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed. Han gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, han hører deres råb om hjælp og frelser dem. Herren beskytter alle dem, der elsker ham, men alle de ugudelige udrydder han. Min mund skal forkynde Herrens pris, alle mennesker skal prise hans hellige navn, for evigt og altid. 

Sl 149,4-6 For Herren glæder sig over sit folk og smykker de ydmyge med frelse. De fromme fryder sig i herlighed, på deres leje bryder de ud i jubel. Fra deres struber lyder hyldest til Gud, i deres hænder har de tveæggede sværd,

2Tim 2,11-12 - troværdigt er det ord! For er vi døde med ham, skal vi også leve med ham; holder vi ud, skal vi også være konger med ham; fornægter vi ham, vil han også fornægte os;

Gud prøver sit folk for at se hvem der vil være loyale mod sandhedens principper. Vor opgave er at kundgøre for verden den første, den anden og den tredje engels budskab.

Vi må sætte vor lid til Gud, og holde en støt kurs fremad. Uegennyttigt må vi gøre hans gerning i ydmyghed afhængighed af ham. Vi må overlade os selv, tiden og fremtiden til hans vise forsyn. Lad os holde vor frimodighed og det håb vi roser os af, fast indtil enden. 

Den sande sabbat skal være et kendetegn på dem der tjener Gud, i modsætning til dem der ikke tjener ham. De som er blevet søvnige og ligegyldige, må vågne op. Vi er kaldet til at være hellige, og vi burde omhyggeligt undgå at give det indtryk, at det kun har lidt at sige om vi bevarer vor tros særpræg eller ikke. Der hviler en højtidelig forpligtelse på os til at tage et mere afgjort standpunkt for sandheden og retfærdigheden end vi har gjort i fortiden. Skillelinjen mellem dem der holder Guds bud, og dem der ikke gør det, må blive så klar at den ikke kan misforstås. Vi skal samvittighedsfuldt ære Gud, vi skal med iver bruge alle midler for at bevare pagtsforholdet til ham, for at vi kan få hans velsignelse - den velsignelse som er så vigtig for et folk der skal blive så alvorligt prøvet. At give det indtryk at vor tro og vor religion ikke har afgørende indflydelse i vort liv, er i høj grad at vanære Gud. 

Hvor vil vi være når de tusind led som nævnes i dette skriftsted, når sin afslutning? Vor skæbne vil da være afgjort for evigheden. Vi vil enten være blevet erklæret værdige til et hjem i Guds evige rige, eller vi vil være dømt til evig død. 

"Og der skal ikke mere være nogen forbandelse. Men Guds og Lammets trone skal stå i byen, og hans tjenere skal tilbede ham, og de skal se hans ansigt og bære hans navn på deres pande." Åb 22,3.4.
Hvem er disse? - Guds udvalgte folk - de som på denne jord har aflagt vidnesbyrd om deres troskab. Hvem er de? - Dem som har holdt Guds bud og har Jesu tro; dem som har vedkendt sig den korsfæstede som deres frelser. 
"Der skal ikke mere være nat, og de har ikke brug for lys fra lamper eller lys fra solen, for Herren Gud lyser for dem, og de skal være konger i evighedernes evigheder." 
"Salige er de, der har vasket deres klæder, så de får ret til livets træ og går gennem portene ind i byen."