| Forklaringen på de ti horn!
v20 og forklaringen på de ti horn, det havde på
hovedet, og på det nye horn, der voksede frem, mens tre andre faldt
af, så det kunne få plads, det horn, der havde øjne
og en mund, der talte store ord, og som så større ud end de
andre.
Hvad kan det nu betyde, at en organisation har øjne?
Lad os prøve, at se på nogle af de steder
i Bibelen, hvor der er tale om øjne og om at se.
1Sam. 16,7 Men Herren sagde til Samuel: "Se ikke på
hans udseende og højde; ham forkaster jeg, for det drejer sig ikke
om det, mennesker ser på; mennesker ser på det, de har for
deres øjne, men Herren ser på hjertet."
Es. 6,10 Dæk dette folks hjerte med fedt, gør
deres ører tunge, luk deres øjne til, for at de ikke skal
se med øjnene, høre med ørerne og fatte med hjertet
og vende om, så han må helbrede dem."
Es. 37,17 Vend dit øre til og hør, Herre!
Åbn dine øjne og se, Herre! Hør alle de ord, Sankerib
har sendt for at spotte den levende Gud.
Es. 40,26 Løft jeres øjne mod himlen, og
se! Hvem skabte den? Han, som fører dens hær talstærkt
ud og kalder dem alle sammen ved navn. På grund af hans vældige
kraft og mægtige styrke mangler der ikke en eneste.
Jer. 5,21 Hør dette, du tåbelige og uforstandige
folk, som har øjne, men ikke kan se, som har ører, men ikke
kan høre.
Åb. 3,18 så råder jeg dig til hos mig
at købe guld, der er lutret i ild, for at du kan blive rig, og hvide
klæder at iføre dig, for at din nøgenheds skam ikke
skal ses, og salve til at salve dine øjne med, for at du kan se.
Lad os også se, hvad Bibelen har at sige om mund,
tunge og tale.
Hvis du er i tvivl om, hvorvidt både munden og
tunge(n) bruges i Bibelen når der er tale om at tale, så vil
jeg opfordre dig til at se nærmere på de skriftsteder jeg her
henviser til.
Sl. 12,5 De siger: Tungen er vor styrke, vore læber
er med os, hvem er herre over os?
Sl. 34,14 du skal vogte din tunge for ondskab og dine
læber for at tale svig;
Sl. 50,19 Du lader munden løbe med ondskab og spænder
tungen for bedragets vogn.
Sl. 34,14 du skal vogte din tunge for ondskab og dine
læber for at tale svig;
Sl. 115,5 Nok har de mund, men de kan ikke tale, nok har
de øjne, men de kan ikke se,
Ordsp. 12,18 Uoverlagt tale er som sværdstik, vises
tunge er lægedom.
Jak. 3,1 Mine brødre, kun få af jer skal
være lærere; I ved, at vi får en særlig hård
dom.
v2 Alle begår vi mange fejl. Hvis én ikke
fejler i tale, er han fuldkommen og kan tøjle hele sit legeme.
v3 Når vi lægger bidsel i munden på
hestene, for at de skal lystre os, styrer vi dermed hele deres krop.
v4 Tænk også på, at skibene, der er
så store og tilmed drives frem af hårde vinde, styres af et
ganske lille ror, hvorhen styrmanden vil;
v5 på samme måde er tungen kun en lille legemsdel,
men kan prale af stor magt. Tænk på, at den mindste ild kan
sætte den største skov i brand;
v6 også tungen er en ild. Som selve den uretfærdige
verden sidder tungen blandt vore lemmer; den smitter hele legemet og sætter
tilværelsens hjul i brand og er selv sat i brand af Helvede.
v7 For enhver art af vilde dyr og fugle, krybdyr og havdyr
kan tæmmes og er blevet tæmmet af mennesket;
v8 men tungen kan intet menneske tæmme, den er
ustandselig på færde med sin ondskab og fuld af dødbringende
gift. |
v9 Med den velsigner vi Herren og Faderen, og med den
forbander vi mennesker, som er skabt i Guds billede;
v10 fra samme mund lyder både velsignelse og forbandelse.
Mine brødre, sådan bør det ikke være.
v11 Kan en kilde give både fersk og salt vand af
samme væld?
v12 Mine brødre, kan et figentræ måske
bære oliven eller en vinstok figner? Nej, og lige så lidt kan
en salt kilde give fersk vand.
Måske mener du, at jeg ikke holder mig til de retningslinier,
jeg selv har givet?
Jeg tænker her på, at der siges, at hornet
har øjne og en mund, men jeg har henvist til flere steder, hvor
der er tale om at se, at tale og tungen.
Jeg er godt klar over dette og har derfor set nærmere
på, hvad Guds ord har at sige om dette at se, øjne, mund og
tale. Og jeg har da også set på hvilke hebræiske ord
det er der er brugt her i Dan 7,8 og 7,20
Det hebræiske ord der er brugt her i disse to vers
for øjne er kun brugt to andre steder i Bibelen.
Ezra. 5,5 Men Guds øje vågede over judæernes
ældste, og man måtte lade dem arbejde videre, indtil en indberetning
var nået frem til Dareios, så han kunne sende dem en skrivelse
om sagen.
Dan. 4,31 Da tiden var omme, løftede jeg, Nebukadnesar,
mine øjne til himlen, og jeg fik min forstand igen. Jeg priste den
Højeste og lovsang og ærede ham, der lever evigt: Hans herredømme
er et evigt herredømme, hans kongerige varer i slægt efter
slægt,
Det hebræiske ord for mund er brugt i følgende
fire vers, ud over de to vers (8 og 20) som vi ser på.
Dan. 4,28 Næppe var ordene udgået af kongens
mund, før der lød en røst fra himlen: "Det forkyndes
dig, kong Nebukadneser, at dit kongerige skal tages fra dig.
Dan. 6,18 En sten blev bragt hen og lagt over kulens åbning,
og kongen forseglede den med sin egen og med sine stormænds seglring,
så der ikke kunne ske nogen ændring i Daniels situation.
Dan. 6,23 Min Gud sendte sin engel; han lukkede løvernes
gab, så de ikke kunne gøre mig noget; det var, fordi han fandt
mig uskyldig. Heller ikke mod dig, konge, har jeg forbrudt mig."
Dan. 7,5 Det andet dyr lignede en bjørn. Det blev
rejst halvt op, og i sit gab holdt det tre ribben mellem tænderne;
så blev der sagt til det: "Rejs dig, og æd meget kød!"
Jeg vil ikke forsvare min brug af ordene på den
måde, som jeg har brugt dem. Jeg får personligt en MEGET BEDRE
FORSTÅELSE af den organisation eller den magt, dette horn er et symbol
på, ved også at se på, hvad Bibelen har at sige om, at
se og at tale.
Hvis du har en anden opfattelse, vil jeg ikke forsøge,
at overbevise dig om, at det er det rigtige jeg gør, men vil opfordre
dig til helt, at se bort fra de steder, hvor jeg henviser til ting, der
ikke direkte er nævnt i det vers vi studerer.
Konklusion:
Vor konklusion er derfor, at munden kan bruges på
mange, mange forskellige måder. Det fjerde dyr, den magt der er symboliseret
ved dette dyr, vælger at bruge sin mund på en gudsbespottelig
måde. Dette har den konsekvens, at det koster den livet. (v.11)
Tanker til overvejelse:
Hvad bruger du din mund til?
Jeg kan for min del sige, at jeg efter at have studeret
de mange, mange vers der i Bibelen taler om munden, tungen og vor tale,
virkelig er blevet klar over, at jeg også på dette punkt har
behov for, at ændre på mit liv.
De vers jeg har henvist til er kun en meget lille del
af dem der er om munden, tungen og tale.
Det samme kan jeg sige om de ting jeg ser og den måde
jeg bruger mine øjne på.
# Hvad med dig, hvordan bruger du dine evner til at kunne
tale og se? |