Ved at give efter for Satans fristelser til ikke at være
afholdende bliver de ædlere åndsevner underlagt de kødelige
lyster og lidenskaber, og når disse får herredømmet,
har den, der blev skabt lidet ringere end englene og med evner, der kunne
opnå den højeste udvikling, overgivet sig til Satans magt.
Og han har let adgang til dem, der er lystens trælle. Nogle mennesker
ofrer halvdelen og andre to tredjedele af deres fysiske, intellektuelle
og moralske kræfter, fordi de ikke er afholdende, og de bliver kastebolde
for fjenden.
Den, der ønsker at have en klar hjerne til at
kunne opdage, hvad Satan har i sinde, må have sit fysiske begær
under fornuftens og samvittighedens kontrol. De ædlere åndsevners
moralske og livskraftige virksomhed er af væsentlig betydning for
at fuldkomne en kristen karakter, og det har meget at gøre med vor
brugbarhed her i verden og vor endelige frelse, om hjernen er kraftig eller
svag.
Det er beklageligt med den uvidenhed, der har været
rådende med hensyn til Guds love for vor fysiske organisme. Uafholdenhed
af enhver art er overtrædelse af livs lovene. Åndssvaghed har
fået et frygteligt omfang. Synden gøres tillokkende ved den
glans, som Satan omgiver den med, og det fryder ham, når han kan
holde kristenheden fast i det daglige tyranni af skik og brug, hvor de
som hedningerne lader sig beherske af appetitten.
Hvis intelligente mennesker får deres åndsevner
svækket som følge af uafholdenhed på et eller andet
område, står de ikke meget højere end hedningerne hvad
angår flere af deres livs vaner. Satan søger ustandselig at
drage menneskene bort fra at blive oplyst til frelse, og hen til skik og
brug, selv om det skal ske på bekostning af den legemlige, sjælelige
og åndelige sundhed. Den store fjende ved, at når appetit og
lidenskab er det rådende, så ofres den legemlige sundhed og
åndelige styrke på selvtilfredsstillelsens alter, og vedkommende
går hurtigt sin undergang i møde. Men når en oplyst
forstand holder tøjlerne og styrer de kødelige tilbøjeligheder,
så de er underligt de moralske kræfter, så ved Satan
så udmærket, at han kun har meget lidt mulighed for at overvinde
dem med sine fristelser. |
Man taler i vor tid om den mørke middelalder og
roser sig af fremgang. Men denne fremgang har ikke bragt ondskab og forbrydelse
til ophør. Det er beklageligt, at menneskene ikke er så naturlige
mere, og at der er så meget kunstigt væsen. I den såkaldte
mørke middelalder var sundhed, kræfter, skønhed og
et langt liv ret almindeligt, men nu er det sjældent. Næsten
alt, hvad der er attråværdigt, bliver sat over styr for at
kunne følge med i det moderne liv.
Store dele af kristenheden har ingen ret til at kalde
sig kristne. Deres livs vaner, udskejelser, og som de almindeligvis behandler
deres legeme, er overtrædelse af de fysiske love og imod Bibelens
lære. Ved deres levemåde pådrager de sig legemlige lidelse
og åndelig og moralsk svaghed.
I mange henseender har Satan ved sine påfund gjort
familielivet så fuldt af forviklinger og bekymringer for at følge
moden. Hans hensigt med det er at holde menneskene så stærkt
optaget af det, der hører dette liv til, at de kun kan ofre lidt
opmærksomhed på det, som er det vigtigste for dem. Frådseri
og modegalskab har i den grad grebet den kristne verden, at man ikke tager
tid til at blive bekendt med livs lovene i den hensigt at adlyde dem. Det
betyder kun lidt at bekende sig som kristen, når livet ikke er i
overensstemmelse med Guds vilje, som den findes åbenbaret i hans
ord.
En overvejende del af alle de skrøbeligheder,
som menneskene er besværede af er en følge af deres egne dårlige
vaner, fordi de med vilje er blinde for eller ringeagter del lys, Gud har
sendt angående lovene for deres tilværelse. Det er umuligt
at ære Gud, når man lever i overtrædelse af livs lovene.
Hjertet har ikke mulighed for at være helliget til Gud, så
længe man føjer en lidenskabelig appetit. Et sygeligt legeme
og en forvirret forstand som følge af stadig eftergivenhed for ondt
begær gør helliggørelsen af legeme og sjæl til
en umulighed.
Apostelen forstod betydningen af en fysisk god sundhedstilstand
for at kunne fuldkomne en kristen karakter. Han siger: "Jeg er hård
mod mit legeme og holder det i ave, for at ikke jeg, der har prædiket
for andre, selv skal blive forkastet." |