I Bibelen kaldes de frelstes arv et fædreland.
Hebr. 11,14-16. Der fører den himmelske Hyrde sin hjord til de levende
vandkilder. Livets træ bærer frugt hver måned, og træets
blade tjener til lægedom for folkene. Der findes evigt flydende strømme,
der er klare som krystal, og langs deres bredder vokser der træer,
som kaster skygge på de stier, som er beredt for Herrens forløste.
Store sletter hæver sig med smukke højdedrag, og Guds bjerge
løfter deres, stolte tinder. På disse fredelige sletter, langs
disse levende strømme, skal Guds folk, som så længe
var pilgrimme og vandringsmænd, finde et hjem.
Der er det nye Jerusalem, den forherligede nye jords
hovedstad, "en dejlig krone i Herrens hånd, et kongeligt hovedbind
i hånden på din Gud." "Den funkler, som den dyreste ædelsten,
som krystalklar jaspis." Herren har sagt: "Jeg skal juble over Jerusalem
og frydes ved mit folk." "Nu er Guds bolig hos menneskene, og han skal
bo hos dem, og de skal være hans folk, og Gud selv skal være
hos dem.
Og han skal tørre hver tåre af deres øjne,
og der skal ingen død være mere, ej heller sorg, ej heller
skrig, ej heller pine skal være mere, thi det som var før
er nu forsvundet." Åb 21,3-4. "Der skal ingen nat være" i Guds
stad. Ingen behøver eller ønsker at hvile. At gøre
Guds vilje og prise hans navn medfører ingen træthed. Vi skal
altid føle morgenens friskhed, og den skal aldrig få ende.
"De trænger ikke til lys fra lampe eller lys fra sol, thi Gud Herren
skal lyse over dem." Åb 22,5. Solens lys bliver erstattet af et lys,
som ikke er ubehageligt blændende, men som alligevel langt overgår
vor middagssol i klarhed. Guds og Lammets herlighed fylder hele den hellige
stad med aldrig svindende lys. De frelste vandrer i den evige dags herlighed.
"Noget tempel så jeg ikke i staden; thi dens tempel
er Herren Gud, den Almægtige, og Lammet." Åb 21,22. |
Guds folk nyder den forret at have uhindret samvær
med Faderen og Sønnen. "Nu ser vi jo i et spejl, i en gåde."
1Kor 13,12. Vi ser et spejlbillede af Gud i naturen og i hans handlemåde
med menneskene; men da skal vi se ham ansigt til ansigt, uden noget skjulende
slør imellem ham og os. Vi skal stå foran ham og se hans åsyns
herlighed.
Der vil udødelige mennesker med evig fryd betragte
skaberens vidundere og den frelsende kærligheds mysterier, Der vil
ikke være nogen grusom og bedragerisk fjende, som frister til at
glemme Gud. Alle evner vil blive udviklet og forøget. Tilegnelsen
af kundskab vil hverken trætte sindet eller tære på kræfterne.
Der vil de mest storslåede foretagender kunne gennemføres,
de højeste mål kunne nådes og den ædleste stræben
belønnes, og der vil stadig være nye højder at nå,
nye storværker at beundre, nye sandheder at forstå og nye genstande,
som vækker sindets, sjælens og legemets kræfter til dåd.
Efterhånden som evighedens år henrinder,
bringer de endnu rigere og herligere åbenbaringer om Gud og Kristus.
Med tiden vokser også kærligheden, ærbødigheden
og lykken. Jo mere menneskene lærer om Gud, des større bliver
deres beundring for hans karakter. Når Jesus forklarer dem frelsens
rigdomme og fortæller dem om de store bedrifter, som blev udført
i den store strid med Satan, vil de frelstes hjerter fyldes med endnu større
hengivenhed for ham, og med endnu større fryd slår de guldharperne.
Og titusinde titusinder og tusinde tusinder af stemmer forener sig i lovsang.
"Og enhver skabning i Himmelen og på jorden og
under jorden og på havet, ja alt, hvad i dem er, hørte jeg
sige: "Han, som sidder på tronen, og Lammet være lov og pris
og ære og magt i evighedernes evigheder." Åb 5,13. Den store
strid er endt. Der findes ikke længere synd eller syndere. Hele universet
er rent. |
