Til Forsiden
 
Fire store dyr!

og fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. 

v17 At der er fire store dyr, betyder, at fire konger skal komme op af jorden, 

Vi får ikke, her i vers tre noget, at vide om, om disse fire dyr kom op af havet på samme tid, eller om de kommer efter hinanden. 
Mange teologer og kommentatorer mener, at de kommer EFTER HINANDEN. Dette er da også sandsynligt og den måde de er beskrevet på i vers 4 til 7 taler da også for dette. 

MEN det AFGØRENDE i denne profeti, er ikke om de KOM SAMTIDIG, eller om de KOM EFTER hinanden, men HVORNÅR de forsvinder eller mister deres herredømme og magt. 
Måske kan der være tvivl om disse fire dyr kom op af havet på samme tid eller om de kom op efter hinanden, MEN med hensyn til, hvilket af de fire dyr der har magten i længst tid, så kan der ikke være nogen som helst tvivl, for her er Guds ord helt klar og utvetydigt. 

v11 Derpå så jeg dette: Jeg så, at dyret blev dræbt på grund af de store ord, som hornet talte; dets krop blev tilintetgjort og overgivet til den flammende ild. 

Det dyr der her er tale om, er det fjerde dyr, det vil sige det nye horn eller som nogen kalder det, det lille horn. Det bliver dræbt og tilintetgjort. Læg så mærke til hvad de står i det næste vers. 

v12 Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. 

Bibelen siger her på en klar og tydelig måde, at det fjerde dyr, bliver tilintetgjort først (v.11) 
Om det også mistede magten og herredømmet FØR eller på samme tid, som de tre andre dyr, det kan der måske stilles et spørgsmålstegn ved, MEN, at de tre første dyrs levetid er længere, end det fjerde dyrs, kan der ikke herske nogen som helst tvivl om. 

Mange, og det vil i denne forbindelse sige langt de fleste teologer og kommentatorer, mener, at de tre første dyr HAR været, og at vi nu er i det fjerde dyrs tid. 
MEN dette er IKKE, hvad Bibelen siger. 
Ifølge Guds ord ER DE TRE FØRSTE DYR HER MINDST LIGE SÅ LÆNGE, SOM DET FJERDE DYR, hvis ikke længere. 

v12 Herredømmet blev også taget fra de andre dyr, og deres levetid blev begrænset til en fastsat tid. 

Men uanset dette, så er teorien om, at dyrene, det vil sige dem alle fire, at de allerede ER kommet op af havet, bygget på fri fantasi. 
INGEN STEDER, end ikke et eneste lille bitte halmstrå findes der i Bibelen, der kan godtgøre den opfattelse at dyrene HAR VÆRET. 
Du bør bemærke, at der står, at det ene dyr var FORSKELLIGT fra det andet. 
IKKE, at det ene dyr kom efter det andet eller, at dyrene kom efter hinanden. 

Tanker til overvejelse: 
Ingen steder i Bibelen siges der noget som helst om, HVORNÅR disse fire dyr kommer frem. 
Tag tid til MEGET NØJE, at overveje om den mulighed foreligger, at dyrene er her i dag. Husk på, at de tre første IKKE mister deres herredømme FØR det fjerde dyr. (v.12) Tag også tid til MEGET NØJE, at overveje om den mulighed er til stede, at ALLE FIRE DYR, ENDNU IKKE ER KOMMET OP AF HAVET. 

v3 fire store dyr steg op af havet, det ene forskelligt fra det andet. 

Bemærk, at der her i vers tre siges, at dyrene er forskellige. Ved en nærmere undersøgelse af denne forskellighed, er det klart at den forskellighed der her er tale om er i udseendet. I vers 7 er det også forskellen i udseendet der er tale om. I vers 19 derimod er det IKKE forskellen i udseendet der er tale om, men forskellen i karakter.