Til Forsiden
 
I 1Sam 4,4 siges det at det er Hærskares Herre der sidder på denne trone.

1Sam 4,4 Så sendte de bud til Shilo efter pagtens ark, der tilhører Hærskarers Herre, ham som troner på keruberne. Elis to sønner Hofni og Pinehas fulgte Guds pagts ark.

I 2Kong 19,15 får vi yderligere at vide, at det er den Gud der har skabet himlen og jorden og som er den eneste Gud over alle jordens riger.

2Kong 19,15 Så bad Hizkija for Herrens ansigt: "Herre, Israels Gud, du som troner på keruberne! Du alene er Gud over alle jordens kongeriger. Du har skabt himlen og jorden.

I Sl 29,10 får vi at vide at det er ham der er konge i al evighed.

Sl 29,10 Herren har taget sæde over vandfloden, Herren troner som konge i evighed.

Det der er omtalt her er ikke Jesu synlige komme i himlens skyer, men dommen der tager sin begyndelse!

Guds engle har holdt nøje regnskab med alle der har levet, og de vil blive dømt i overensstemmelse med deres gerninger. Med henblik på dommen så sagde Peter om Israels befolkning. "Fat derfor et andet sind og vend om, så jeres synder må blive udslettede, for at husvalelsens tiderne må komme fra Herrens åsyn, og han må sende Kristus, som var bestemt for jer, nemlig Jesus, hvem himmelen skal huse indtil gen op rettelses tiderne, da alt skal blive genoprettet, som Gud har talt om gennem sine hellige profeters mund fra fordums tid." Apg. 3,19-21. 
"Den der sejrer, skal således iføres hvide klæder, og jeg vil aldrig slette hans navn af livets bog, og jeg vil vedkende mig hans navn for min Fader og for hans engle." Åb 3,5. "Derfor, enhver, som kendes ved mig over for menneskene, ham vil også jeg kendes ved over for min Fader, som er i Himlene. Men den, som fornægter mig over for menneskene, ham vil også jeg fornægte over for min Fader, som er i Himlen." Matt 10,32-33. Når bøgerne åbnes under retshandlingen, ser Gud, hvorledes alle de mennesker, som har troet på Jesus, har levet. Vor talsmand begynder med dem, der levede på jorden først; derefter gennemgår han regnskabet for alle de følgende generationer og slutter med de levende. Alle navne bliver nævnt, og hvert enkelt menneskes sag bliver nøje behandlet. Nogle navne bliver godkendt, andre forkastet. 
Når et menneske viser dybtfølt anger over synden og i tro tilegner sig Kristi blod som deres sonoffer, bliver der skrevet benådet ud for deres navne i Himmelens bøger. Disse mennesker er blevet delagtige i Kristi retfærdighed, deres karakter er i harmoni med Guds lov, og som følge heraf bliver deres synder udslettet, og de selv bliver agtet værdige til evigt liv. 
Selv den mest intense spænding, hvormed mennesker imødeser de afgørelser, der træffes ved jordiske domstole, blegner i sammenligning med den interesse, der lægges for dagen ved den himmelske domstol, når al jordens Dommer gennemgår de navne, som står i Livets bog. Den guddommelige talsmand beder om, at alle de, der har vundet sejr ved troen på hans blod, må få tilgivelse for deres synder, få deres Eden hjem tilbage, blive kronet som hans medarvinger og få del i "det forrige herredømme". Mika 4,8. Satan gjorde sig ihærdige anstrengelser for at bedrage og friste menneskene for derigennem at krydse Guds plan med menneskets skabelse; men nu beder Kristus om, at den oprindelige plan må blive gennemført, som om mennesket aldrig havde syndet. På sit folks vegne beder han ikke alene om, at de må få tilgivelse og blive retfærdiggjort, men at de må få del i hans herlighed og sidde på hans trone. 
Mens Jesus går i forbøn for dem, der har taget imod hans nåde, anklager Satan dem over for Gud som syndere. Den store bedrager har bestræbt sig på at gøre dem mistroiske, svække deres tillid til Gud, skille dem fra hans kærlighed og få dem til at overtræde hans lov. Nu henviser han til deres levned, til deres karaktermangler, til den vanære, som de har kastet over Kristus, fordi de ikke lignede ham, og til alle de synder, som han har fristet dem til at begå. Og under henvisning til alt dette hævder han, at de er hans undersåtter. 

Jesus undskylder ikke deres synder, men han henviser til deres anger og tro. 

 Han hævder, at de bør have tilgivelse, og løfter sine sårede hænder op for Faderen og de hellige engle og siger: "Jeg kender dem ved navn. Jeg har tegnet dem i mine hænder." Offer for Gud er en sønderbrudt ånd; et sønderbrudt, sønderknust hjerte agter du ikke ringe, O Gud." Sl 51,19. Han siger til sit folks anklager; "Herren true dig, Satan, Herren true dig, han, som udvalgte Jerusalem. Er denne ikke en brand, som er reddet ud af ilden?" Zak. 3,2. Kristus vil iføre sine trofaste sin egen retfærdighed, så han kan fremstille dem for Faderen som en kirke, der er "herlig, uden plet eller rynke eller andet sådant". Ef 5,27. Deres navne står i Livets bog, og der er skrevet om dem: "De skal vandre med mig i hvide klæder, thi de er værdige dertil." Åb 3,4. 
De der er godkendt og ejes af Gud, bliver sjældent anerkendt eller æret af verden. De der regnes blandt Guds sønner og døtre og som tilhører Jesus og som dermed er medarvinger til hans herlige kongedømme, og til at blive æret af de himmelske engle, er ofte dem der bliver foragtet af de ugudelige. De sjæle som Jesus ærer, er for hans navns skyld udsat for mange ubehageligheder. Guds folk skal leve ved tro, og se fremad mod en guddommelig ære og belønning der overgår enhver jordisk ære og berømmelse. Så længe nådetiden fortsætter, må de forvente at verden ikke vil kendes ved dem, for den kender ikke Jesus. 
Store og små, høj og lav, rig og fattig, alle skal dømmes ud fra de ting der står skrevet i bøgerne. Den ene dag efter den anden overgår til evigheden, men optegnelserne i de himmelske bøger føres med frem. Ord der engang er udtalt, gerninger der engang er gjort, kan aldrig gøres om. Guds engle har nedskrevet både de gode og de dårlige ting. Selv de mægtigste sejrherrer her på jorden, kan ikke ændre en eneste dags optegnelser. Vore handlinger, vore ord, ja selv de mest hemmelige ting i vort liv, er med til at bestemme vor skæbne, også selv om vi har glemt dem, vil de stadig være et vidne for os eller imod os. I dommen skal vi møde det alt sammen. Hvordan har vi brugt de talenter Gud har givet os? Har vi forøget den kapital han har betroet os? Alt vil blive undersøgt. Hvordan vil Herren modtage os ved sit komme? Der er ingen værdier i en overfladisk eller en hyklerisk tro på Kristus, intet vil blive godkendt som ægte, med mindre vi har vist det i vore gerninger. 
Karakteren afbildes med en lige så usvigelig nøjagtighed i de himmelske bøger, som ansigtstrækkene overføres til den fotografiske plade. Og dog bekymrer menneskene sig så uendelig lidt om de bøger, som de himmelske væsener får lov at se. Hvor mange af de ord, som daglig siges, og hvor mange af de handlinger, som daglig begås, ville ikke forblive usagte og ugjorte, hvis det slør, som skiller den synlige verden fra den usynlige, kunne trækkes til side og menneskenes børn kunne se en engel nedskrive hvert eneste ord og hver eneste handling, som de skal stå til regnskab for i dommen. 
I dommen vil der blive taget stilling til, hvorledes menneskene har benyttet hvert eneste talent. Hvorledes har vi benyttet den kapital, som Himmelen har lånt os? Vil Herren få sit tilbage med renter, når han kommer igen? Har vi benyttet håndens, hjernens og hjertets evner, som er blevet os betroet, til at ære Gud og velsigne verden? Hvorledes har vi benyttet vor tid, vor pen, vor stemme, vore penge og vor indflydelse? Hvad har vi gjort for Kristus i de fattiges, lidendes, forældreløses og enkernes skikkelse? Gud har betroet os sit hellige ord. Hvorledes har vi forvaltet det lys og den sandhed, som er skænket os for at gøre menneskene vise til frelse? Det har ingen værdi blot at bekende sig til at tro på Kristus. Det er kun den kærlighed, som kommer til udtryk i handling, der bliver regnet for ægte. Men det er ene og alene kærligheden, der gør en handling værdifuld i Himmelens øjne. Alt, hvad der er gjort af kærlighed, godkendes og belønnes af Gud, uanset hvor ubetydeligt det tager sig ud i menneskers øjne. Menneskenes skjulte egenkærlighed afsløres i Himlens bøger. Menneskenes uopfyldte forpligtelser over for deres medmennesker er nedskrevet her sammen med deres forsømmelighed over for Frelserens krav, Her kan de se, hvor ofte de gav Satan den tid, de tanker og de kræfter, som tilhørte Kristus. Det er en tragisk rapport, englene aflægger i Himmelen. Fornuftvæsener mennesker, som bekender sig til at være Kristi efterfølgere er optaget af at skaffe sig jordiske skatte eller af at nyde verdslige glæder. Penge, tid og kræfter bliver ofret på forfængelighedens og forlystelsernes alter, mens der kun benyttes få øjeblikke til bøn, læsning i Bibelen, til ydmygelse af sjælen og syndsbekendelse.