Daniel og hans medbrødre havde ofte læst disse og lignende profetier, som skildrede Guds planer med sit folk. På dette tidspunkt, hvor begivenhedernes hurtige udvikling viste, at Guds vældige hånd greb ind i nationernes historie, dvælede Daniels tanker særlig ved de løfter, som var givet til Israel. Hans tro på det profetiske ord bevirkede, at han netop gjorde sådanne erfaringer, som de hellige skribenter havde forudsagt. "Når halvfjerdsindstyve år er gået for Babel," havde Herren sagt, "vil jeg se til eder og på eder opfylde min forjættelse om at føre eder tilbage hertil. Thi jeg ved, hvilke tanker jeg tænker om eder, lyder det fra Herren, tanker om fred og ikke om ulykke, at jeg må give eder fremtid og håb. Kalder I på mig, vil jeg svare eder; beder I til mig, vil jeg høre eder; leder I efter mig, skal I finde mig; såfremt I søger mig af hele eders hjerte, vil jeg lade mig finde af eder." 10-14 vers.
Kort før Babylons fald grundede Daniel over disse profetier og bad Gud hjælpe ham at forstå det åremål, som var omtalt heri. Ved denne lejlighed fik han en række syner om rigernes opkomst og fald. Det første syn, som står omtalt i Daniels bogs syvende kapitel, blev fortolket, men profeten fik dog ikke forklaring på alt. "Jeg, Daniel, blev såre forfærdet over mine tanker," skrev han om sin erfaring på denne tid, "og mit ansigt skiftede farve; men jeg gemte sagen i mit hjerte." Dan 7,28.
Daniel fik endnu et syn, som kastede lys over fremtidens begivenheder, og ved slutningen af synet hørte han "en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: "Hvor lang tid gælder synet ..." Dan 8,13. Da han hørte svaret: "2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen," (14 vers) blev han tvivlrådig. Han bad af hele sit hjerte for at få klarhed over, hvad synet betød. Han kunne ikke forstå, hvilken forbindelse der var mellem de halvfjerds års fangenskab, som var forudsagt ved Jeremias, og de 2300 år, som den himmelske gæst i synet havde sagt skulle forløbe, før Guds helligdom kom til sin ret igen. Engelen Gabriel gav ham en delvis forklaring, men da profeten hørte disse ord: "Men du skal lukke for synet; thi det gælder en fjern fremtid," blev han syg. Han siger om sin erfaring: "Men jeg, Daniel, lå syg en tid lang; så stod jeg op og udførte min gerning i kongens tjeneste. Jeg var rædselsslagen over synet og forstod det ikke." 26-27 vers.
Daniel var stadig meget bekymret på Israels vegne og gav sig atter til at studere Jeremias' profetier. De var meget tydelige så tydelige, at han af de vidnesbyrd, som stod nedtegnet i bøgerne, kunne udlede "det åremål, i hvilket Jerusalem efter Herrens ord til profeten Jeremias skulle ligge i grus, halvfjerdsindstyve år." Dan 9,2.