| Gud har flere gange brugt englen Gabriel til at bringe
bud fra Himlen til jorden!
Luk 1,11-20 Da viste Herrens engel sig for ham, stående
til højre for røgelsesofferalteret. Zakarias blev forfærdet,
da han så ham, og han blev grebet af frygt. Men englen sagde til
ham: "Frygt ikke, Zakarias! For din bøn er hørt. Din hustru
Elisabeth skal føde dig en søn, og du skal give ham navnet
Johannes. Han skal blive dig til fryd og glæde, og mange skal glæde
sig over hans fødsel, for han skal blive stor for Herren; han må
ikke drikke vin og øl, men han skal fyldes med Helligånden
allerede fra moders liv, og mange af Israels børn skal han føre
tilbage til Herren deres Gud. Han skal gå foran ham i Elias' ånd
og kraft for at vende fædres hjerte til deres børn og give
ulydige et retfærdigt sind og skaffe Herren et folk, der er gjort
rede." Zakarias sagde til englen: "Hvordan kan jeg vide, at det er sandt?
Jeg er jo en gammel mand, og min hustru er højt oppe i årene." |
Da svarede englen ham: "Jeg er Gabriel, som står
for Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette
glædelige budskab. Men nu skal du blive stum og ikke kunne tale før
den dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som vil gå
i opfyldelse, når tiden er inde."
Luk 1,26-32 Da Elisabeth var i sjette måned, blev
englen Gabriel sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,
til en jomfru, der var forlovet med en mand, som hed Josef og var af Davids
hus. Jomfruens navn var Maria. Og englen kom ind til hende og hilste hende
med ordene: "Herren er med dig, du benådede!" Hun blev forfærdet
over de ord og spurgte sig selv, hvad denne hilsen skulle betyde. Da sagde
englen til hende: "Frygt ikke, Maria! For du har fundet nåde for
Gud. Se, du skal blive med barn og føde en søn, og du skal
give ham navnet Jesus. Han skal blive stor og kaldes den Højestes
søn, og Gud Herren skal give ham hans fader Davids trone; |