Daniel i borgen Susa!
Susa var en by, som lå ca. 350 km øst for Babylon.
Daniel var ikke fysisk tilstede i Susa, men i et syn, som Herren gav ham. Susa er omtalt flere steder i Biblen f.eks. i Ezra 4,9 og Nehemias 1,1 men det er fra Esters bog de fleste kender borgen i Susa.

Men fjendens anslag blev kuldkastet af en magt, som råder over menneskenes anliggender. Gud havde forordet det således, at Ester, en jødisk kvinde, som frygtede den Allerhøjeste, var blevet dronning i Medo-Persien. Hun var en nær slægtning af Mordokaj. I deres nød besluttede de at tale deres folks sag for kong Xerxes. Ester skulle træde frem for kongen og gå i forbøn for sit folk. Mordokaj sagde til hende: "Hvem ved, om det ikke netop er for sligt tilfældes skyld, at du er kommet til kongelig værdighed!" 14 vers.
Den krise, som Ester befandt sig i, krævede en hurtig og beslutsom indsats. Både hun og Mordokaj var klar over, at deres egne anstrengelser var spildte, hvis ikke Gud gjorde et stort mirakel for at hjælpe dem. Ester tog derfor tid til at tale med Gud og hente styrke hos ham. Hun sagde til Mordokaj: 

"Gå hen og kald alle Susans jøder sammen og hold faste for mig, således at I hverken spiser eller drikker dag eller nat i tre døgn; på samme måde vil også jeg og mine terner faste; og derefter vil jeg gå ind til kongen, skønt det er imod loven; skal jeg omkomme, så lad mig da omkomme!" 16 vers.
Nu tog begivenhederne fart. Det er velkendt, at Ester gik ind til kongen og fandt nåde for hans øjne, at kongen og dronningen holdt fest med Haman som den eneste gæst, at kongen tilbragte en søvnløs nat, at Mordokaj blev offentligt æret, og at Haman blev ydmyget og styrtet, da hans onde plan blev afsløret. Gud gjorde vidunderlige ting for sit angrende folk. Kongen lod udstede et nyt dekret, som gav jøderne ret til at værge deres liv. Befalingen blev hurtigt sendt ud til alle dele af riget ved hjælp af ridende ilbud, som "på kongens bud" skyndte sig af sted "så hurtigt, de kunne." "Og i hver eneste landsdel og i hver eneste by, hvor kongens bud og forordning nåede hen, var der fryd og glæde blandt jøderne med gæstebud og fest. Og mange af hedningerne gik over til jødedommen, thi frygt for jøderne var faldet på dem." Est 8,14.17.