I enhver tidsalder har "Kristi ånd i dem" (1Pet 1,11) ført Guds sande børn til folkets lys i deres samtid. Josef var en lysbærer i Ægypten. Ved sin renhed, sine gode gerninger og sin sønlige kærlighed var han en fremstilling af Kristus midt iblandt et folk af afgudsdyrkere. Medens israelitterne var på vandring fra Ægypten til det forjættede land, var de trofaste iblandt dem et lys for de omkringboende folkeslag. Gennem dem blev Gud åbenbaret for verden. Fra Daniel og hans medbrødre i Babylon og fra Mordokaj i Persien skinnede klare lysstråler ud i det mørke, som rådede, ved de kongelige hoffer. På lignende måde er Kristi disciple sat til at være lysbærere på vejen til Himmelen; gennem dem åbenbares Faderens miskundhed og godhed for en verden, som er indhyllet i mørke, fordi den misforstår Gud. Ved at se deres gode gerninger ledes andre til at ære Faderen i det høje; for derved lægges det for dagen, at der på verdensaltets trone er en Gud, hvis karakter for tjener pris og efterligning. Den guddommelige kærlighed, der gløder i hjertet, og den Kristusprægede harmoni, der åbenbarer sig i livet, er som et glimt fra Himmelen, der tilstås verdslige mennesker, for at de må kunne værdsætte dets ophøjede herlighed. Den erfaring, Daniel havde som statsmand i Babylon og Medo-Persien, viser, at en administrator ikke nødvendigvis behøver at være et beregnende, snedigt menneske, men at han kan lade sig belære af Gud ved hvert skridt, han tager. Daniel var førsteminister i det største rige på jorden, men han var samtidig Guds profet og modtog den himmelske inspirations lys. Han havde den samme natur som vi, men den inspirerede pen skriver, at der ikke fandtes brøde hos ham. Der kunne ikke udsættes noget som helst på hans dispositioner, da hans fjender foretog en meget nøje gennemgang af dem. Han var et eksempel på, hvorledes alle administratorer kan blive, når deres hjerte omvendes og helliges og Gud kan se, at de har de rette motiver.
Ethvert folk, som er trådt frem på handlingens skueplads, har fået lov til at indtage sin plads i verden, så det kunne vise sig, om det ville opfylde vægterens, den helliges krav. (Dan 4,13.) Profetierne har fulgt de store verdensrigers opkomst og fald Babylon, Medien og Persien, Grækenland og Rom, Historien har gentaget sig med hvert eneste af disse, ligesom med riger, der var mindre mægtige. Hvert af dem har haft sin prøvetid, alle har de svigtet deres herlighed er visnet, deres magt forsvundet, og en anden har indtaget deres plads.