Hver eneste nation, som er kommet frem på historiens
skueplads, har fået lov at indtage sin plads på jorden, for
at det kunne blive konstateret, om den ville fuldbyrde Vægterens
og den hellige Guds vilje. Profetien I har forudsagt de store verdensrigers
opkomst og udvikling - Babylons, Medo-Persiens, Grækenlands og Roms.
Disse fire riger har ligesom jordens mindre nationer bekræftet, at
historien gentager sig. De har, alle sammen haft deres prøvetid,
og de har alle sammen svigtet og mistet deres glans og magt.
Skønt de forskellige riger har forkastet Guds
principper og derved banet vejen for deres egen undergang, er det tydeligt
at se, at en guddommelig magt har haft kontrollen ned gennem tiderne Det
var dette, der blev åbenbaret på en så vidunderlig måde
for profeten Ezekiel under hans landflygtighed i kaldæernes land.
For hans forundrede øjne oprulledes de symboler, som viste, at en
højere magt har kontrollen over de jordiske herskeres handlinger.
Idet vi nærmer os afslutningen af denne verdens
historie, bør vi vise de profetier, som Daniel nedskrev, særlig
opmærksomhed, fordi de angår selve den tid, vi lever i. Vi
bør knytte dem sammen med den undervisning, som findes i den sidste
bog i det nye Testamente. Satan har fået mange til at tro, at man
ikke kan forstå de profetiske afsnit af Daniels bog og Johannes'
åbenbaring; men man kan ikke tage fejl af det løfte, som siger,
at der er en speciel velsignelse ved at studere disse profetier. Der blev
sagt om de af Daniels syner, hvis segl skulle brydes i de sidste dage:
"Ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige."
(10 vers.) |
Med henblik på den åbenbaring, som
Kristus gav sin tjener Johannes, for at den skulle tjene som en vejledning
for Guds folk ned gennem århundrederne, er der givet dette løfte:
"Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord
og holder fast ved det, der er skrevet i den." Åb 1,3.
Nationernes opkomst og fald, som skildres så tydeligt
i Daniels og Åbenbaringens bog, bør lære os, hvor værdiløs
den blotte ydre pragt og verdslige herlighed er. Babylon, som besad en
magt og storhed, som ikke senere har haft sit sidestykke i verden, en magt
og storhed, som datidens mennesker troede, skulle vare evigt er fuldstændig
forsvundet. Det er forgået "som græssets blomster." Jak 1,10.
Medo-Persien, Grækenland og Rom gik også til grunde, og alt
det, der ikke har Gud som sin grundvold, vil forgå på samme
måde. Kun det, der stemmer overens med hans vilje og udtrykker hans
karakter, kan bestå. Hans principper er det eneste bestandige i denne
verden.
Hvis vi omhyggeligt sætter os ind i, hvorledes
Guds vilje er blevet fuldbyrdet i nationernes historie, og hvis vi grundigt
studerer det, der er åbenbaret om fremtiden, vil vi blive sat i stand
til at vurdere både det synlige og det usynlige efter dets sande
værdi samt lære, hvad der er den virkelige hensigt med livet.
Når vi således ser alt timeligt i evighedens lys, kan vi ligesom
Daniel og hans medbrødre leve for det, der er sandt, ædelt
og varigt. Når vi i dette liv har tilegnet os de principper, som
råder i vor Herres og Frelsers rige - det velsignede rige, som skal
bestå i al evighed - er vi rede til at tage det i besiddelse sammen
med ham ved hans komme.
|
