Hver eneste nation, som er kommet frem på historiens skueplads, har fået lov at indtage sin plads på jorden, for at det kunne blive konstateret, om den ville fuldbyrde Vægterens og den hellige Guds vilje. Profetien I har forudsagt de store verdensrigers opkomst og udvikling - Babylons, Medo-Persiens, Grækenlands og Roms. Disse fire riger har ligesom jordens mindre nationer bekræftet, at historien gentager sig. De har, alle sammen haft deres prøvetid, og de har alle sammen svigtet og mistet deres glans og magt.
Skønt de forskellige riger har forkastet Guds principper og derved banet vejen for deres egen undergang, er det tydeligt at se, at en guddommelig magt har haft kontrollen ned gennem tiderne Det var dette, der blev åbenbaret på en så vidunderlig måde for profeten Ezekiel under hans landflygtighed i kaldæernes land. For hans forundrede øjne oprulledes de symboler, som viste, at en højere magt har kontrollen over de jordiske herskeres handlinger.

Idet vi nærmer os afslutningen af denne verdens historie, bør vi vise de profetier, som Daniel nedskrev, særlig opmærksomhed, fordi de angår selve den tid, vi lever i. Vi bør knytte dem sammen med den undervisning, som findes i den sidste bog i det nye Testamente. Satan har fået mange til at tro, at man ikke kan forstå de profetiske afsnit af Daniels bog og Johannes' åbenbaring; men man kan ikke tage fejl af det løfte, som siger, at der er en speciel velsignelse ved at studere disse profetier. Der blev sagt om de af Daniels syner, hvis segl skulle brydes i de sidste dage: "Ingen af de gudløse skal forstå, men det skal de forstandige." (10 vers.)

 Med henblik på den åbenbaring, som Kristus gav sin tjener Johannes, for at den skulle tjene som en vejledning for Guds folk ned gennem århundrederne, er der givet dette løfte: "Salig er den, som oplæser, og de, som hører profetiens ord og holder fast ved det, der er skrevet i den." Åb 1,3.
Nationernes opkomst og fald, som skildres så tydeligt i Daniels og Åbenbaringens bog, bør lære os, hvor værdiløs den blotte ydre pragt og verdslige herlighed er. Babylon, som besad en magt og storhed, som ikke senere har haft sit sidestykke i verden, en magt og storhed, som datidens mennesker troede, skulle vare evigt er fuldstændig forsvundet. Det er forgået "som græssets blomster." Jak 1,10. Medo-Persien, Grækenland og Rom gik også til grunde, og alt det, der ikke har Gud som sin grundvold, vil forgå på samme måde. Kun det, der stemmer overens med hans vilje og udtrykker hans karakter, kan bestå. Hans principper er det eneste bestandige i denne verden.
Hvis vi omhyggeligt sætter os ind i, hvorledes Guds vilje er blevet fuldbyrdet i nationernes historie, og hvis vi grundigt studerer det, der er åbenbaret om fremtiden, vil vi blive sat i stand til at vurdere både det synlige og det usynlige efter dets sande værdi samt lære, hvad der er den virkelige hensigt med livet. Når vi således ser alt timeligt i evighedens lys, kan vi ligesom Daniel og hans medbrødre leve for det, der er sandt, ædelt og varigt. Når vi i dette liv har tilegnet os de principper, som råder i vor Herres og Frelsers rige - det velsignede rige, som skal bestå i al evighed - er vi rede til at tage det i besiddelse sammen med ham ved hans komme.