Til Forsiden
 
Prøv at læne dig tilbage og tænk så alvorligt over hvor mange år, en fjern fremtid er. Jeg ved godt at det ikke er muligt at sige noget præcist om det, men prøv nu alligevel at tænke alvorligt over det.

Daniel fik endnu et syn, som kastede lys over fremtidens begivenheder, og ved slutningen af synet hørte han "en hellig tale, og en anden hellig spurgte den talende: "Hvor lang tid gælder synet ....." Dan 8,13. Da han hørte svaret: "2300 aftener og morgener; så skal helligdommen komme til sin ret igen," (14 vers) blev han tvivlrådig. Han bad af hele sit hjerte for at få klarhed over, hvad synet betød. Han kunne ikke forstå, hvilken forbindelse der var mellem de halvfjerds års fangenskab, som var forudsagt ved Jeremias, og de 2300 år, som den himmelske gæst i synet havde sagt skulle forløbe, før Guds helligdom kom til sin ret igen. Engelen Gabriel gav ham en delvis forklaring, men da profeten hørte disse ord: "Men du skal lukke for synet; thi det gælder en fjern fremtid," blev han syg. Han siger om sin erfaring: "Men jeg, Daniel, lå syg en tid lang; så stod jeg op og udførte min gerning i kongens tjeneste. Jeg var rædselsslagen over synet og forstod det ikke." 26-27 vers.

Idet jeg så ned på den store by, kunne jeg kun tænke på de scener, som ville finde sted, når Kristus vil komme. Denne by er hengiven til fornøjelser og verdslighed. Øl drikken, kortspil, dans og solderi optager menneskenes opmærksomhed. Masserne vil gøre nar ad advarslens budskab. Som indbyggerne i Sodoma vil de først vågne op, når det er for sent. 

 Som solen steg op for sidste gang over byerne op sletten, tænkte menneskene på at begynde på en ny dag med gudløs tøjlesløshed. Alle planlagde ivrigt deres forretninger eller deres fornøjelser, og Guds sendebud blev spottet for sin frygt og sine advarsler. Som torden fra en skyfri himmel drønede det pludseligt og der faldt ildkugler ned over den dømte by. "Således skal menneskesønnens komme blive." Folk vil spise og drikke, plante og bygge, tage og give til ægte lige til Guds harme bliver øst ud over dem uden at være iblandet barmhjertighed. Verden vil blive lullet i søvn i sanselighedens vugge. Deres præster har lært dem at tro, at Kristi andet komme vil være åndeligt eller finde sted i en fjern fremtid, og advarslen og hans hurtige komme bliver betegnet som fanatisme eller kætteri. Tvivl og såkaldt falsk videnskab har undermineret troen på Bibelen. Mængden kæmper for at glemme Gud, og de godtager i øvrigt opdigtede historier om, at de uforstyrret kan følge selvforkælelsens vej. Folk jager til og fra, de forlystelses syge opsat på fornøjelser, de pengegriske søger rigdom, og alle siger: "Hvor bliver løftet om hans komme af?" Så er det at ærkeengelens stemme og Guds trompet høres. Å, hvilken rædsel vil da overvælde de onde. Hvilke skrig og frygtelige kvaler vil da høres fra dem, der har spottet tilbudet om barmhjertighed fra Guds budbringere. De bolte og stænger, som de søgte at bevogte deres skatte med, bliver revet i stykker af de mægtige jordskælv. De store og prægtige bygninger bliver rystet i sønder og sammen, og de skyldige spottere bliver begravet i ruinerne.