Til Forsiden
 
Hos 9,17 Min Gud forkaster dem, for de adlød ham ikke. De skal flakke om blandt folkene.

Jer 44,23 I tændte offerild og syndede mod Herren, I adlød ham ikke og fulgte ikke hans lov, hans forskrifter og hans vidnesbyrd; derfor ramtes I af denne ulykke, som det er i dag."

Jer 32,21-25 Du førte dit folk Israel ud af Egypten med tegn og undere, med stærk hånd og løftet arm, med store og frygtindgydende gerninger, og du gav dem dette land, som du havde lovet deres fædre at give dem, et land der flyder med mælk og honning, og de kom ind og tog det i besiddelse. Men de adlød dig ikke, og fulgte ikke din lov, og de gjorde intet af det, du havde befalet dem at gøre. Så lod du hele denne ulykke ramme dem. Voldene er nu tæt på byen; den kan snart blive indtaget. Ved sværd, sult og pest bliver den givet i kaldæernes hånd, når de går til angreb på den. Det er sket, som du har sagt. Du ser det selv. Og så, Gud Herre, siger du til mig, at jeg skal købe marken og skaffe vidner, samtidig med at byen bliver givet i kaldæernes hånd!

Og Jeremias befalede dem: "Vogt eder for eders sjæles skyld, at I ikke bærer byrder ind gennem Jerusalems porte på sabbatsdagen! Bring ingen byrde ud af eders huse på sabbatsdagen og gør intet arbejde men hold sabbatsdagen hellig, som jeg bød eders fædre." (Jer 17,22-23)
Men de adlød ikke Guds profeter; de afveg mere og mere fra deres fædres religion. til sidst kom ulykke, forfølgelse og trældom over dem som følge af deres foragt mod Guds anordninger.

 Forfærdede over disse guddommelige hjemsøgelser vendte de tilbage til en streng iagttagelse af alle de ydre former, som loven fordrede. Ikke tilfreds hermed tilføjede de mange besværlige ceremonier. Deres stolthed og hykleri ledte dem til en højst snæver fortolkning af Guds fordringer. eftersom tiden gik hen, antog de lidt efter lidt deres forfædres skikke og sagn og anså dem for at være ligeså hellige som loven selv. Denne tillid til sig selv og sine egne regler tilligemed den fordom, som de nærede mod alle andre nationer, bragte dem til at modstå Guds Ånd og adskilte dem endnu mere fra Guds nåde.

Hvilke undskyldninger har vi i dag, om vi ikke er i harmoni med lovene for Guds regering? Og hvilke undskyldninger kan vi gøre på Guds dag for ulydighed mod han krav? Vil du sige: "Hele verden adlød ikke Guds lov, og jeg tænkte, jeg ikke skulle være alene"? På den dag vil undskyldningen ikke blive accepteret. Du kan fremføre undskyldninger nu, men du vil ikke få lov til at fremføre dem for hele jordens dommer, for så snart bøgerne er åbnede og det, der er skrevet deri, er åbenbaret, vil hver mund være lukket for alles skyld er fuldstændig åbenbar både for dem selv og for Gud. Så vil alle se netop, hvor han afveg fra den rette vej. Enhver vil blive klar over den indflydelse, han har haft på sit medmenneske ved sin adskillelse fra Guds retfærdighed ved at vende sig bort fra sandhedens rette vej. Enhver vil da forstå, hvad netop han gjorde for at vanære himmelens Gud ved at bryde hans lov.