5Mos 13,7-12 Hvis din bror eller din søn eller datter eller din kone, som du elsker, eller din nærmeste ven i hemmelighed prøver at lokke dig og sige: "Lad os gå hen og dyrke andre guder," guder som hverken du eller dine fædre har kendt, men som dyrkes af de folk, som bor rundt omkring jer, enten nærved eller langt borte, over hele jorden, da skal du ikke give efter for ham og ikke lytte til ham. Vis ham ingen barmhjertighed, og skån ham ikke, dæk ikke over ham, men slå ham ihjel! Du skal være den første, der løfter hånden mod ham, når han skal dræbes; derefter skal resten af folket løfte hånden. Du skal stene ham til døde, for han har forsøgt at lede dig bort fra Herren din Gud, som førte dig ud af Egypten, af trællehuset. Hele Israel skal høre om det og blive bange, og man skal ikke mere begå så ond en handling hos dig.

Overalt er der hjerter der råber efter den levende Gud. Der er i menighederne givet prædikener, som ikke mætter den hungrende sjæl. I disse prædikener er der ikke den guddommelige manifestation, som rører ved sindet og skaber varme i sjælen. Tilhørerne kan ikke sige: »Brændte ikke vort hjerte i os, mens han talte til os på vejen og lukkede skrifterne op for os?« Luk.24,32. Megen af den lære der gives kan ikke vække overtræderen, eller overbevise sjæle om synd. Folk som kommer for at høre ordet, behøver en klar, ligefrem præsentation af sandhed. Nogle som tidligere har smagt Guds ord har i lang tid dvælet i en atmosfære, hvor der ikke er nogen Gud og de længes efter guddommelig nærværelse.
Den allerførste og vigtigste ting er at smelte og underlægge sjælen, ved at fremstille vor Herre Jesus Kristus som den syndstilgivende Frelser. Ingen prædiken bør forkyndes, eller bibelundervisning i noget gives, uden at pege tilhørerne hen til »Guds lam, som bærer verdens Synd!« Joh.1,29. Enhver sand lære gør Kristus til midtpunkt, enhver forskrift får kraft fra hans ord.
Fremhold Golgatas kors for folk. 

Sammensmeltningen af gudfrygtige og vantro i disse Foreninger forvandler ikke Syndere til hellige, Når Guds Folk frivilligt forener sig med de verdslige og vanhellige og giver dem Fortrinet, vil de blive ledet bort fra Herren af den vanhelligende Indflydelse, som de har stillet sig selv ind under. En kort Tid er der måske ikke noget alvorligt at mærke, men Sind, som ikke er blevet bragt ind under Guds Ånds Kontrol, vil ikke lade sig påvirke af de Ting, som smager af Sandhed og Retfærdighed. Om de tidligere havde haft nogen virkelig Tilbøjelighed for åndelige Ting, vilde de have stillet sig i Jesu Kristi Rækker. De to Klasser kontrolleres af forskellige Mestre og er stik modsatte, hvad Hensigt, Håb Smag og Ønske angår. Jesu Efterfølgere kan nyde nøgterne, forædlende og opløftende Emner, medens de, som ikke har nogen Kærlighed til hellige Ting, kun finder Fornøjelse i disse Sammenkomster, når det overfladiske og uvirkelige udgør en fremtrædende Del af Øvelserne. Lidt efter lidt vil det åndelige Element blive besejret af det irreligiøse, og Bestræbelserne for at harmonere Principper, som er modsatte af Natur, viser sig at slå fuldstændig fejl.