| Sl 11,7 For Herren er retfærdig, han elsker ret,
de retskafne skal se hans ansigt.
Sl 116,5-6 Herren er nådig og retfærdig, vor
Gud er barmhjertig; Herren vogter de uerfarne, jeg var hjælpeløs,
men han frelste mig.
Sl 145,17-20 Herren er retfærdig på alle sine
veje, han er trofast i alle sine gerninger. Herren er nær ved alle,
der råber til ham, alle der råber til ham i oprigtighed. Han
gør, hvad de, der frygter ham, ønsker, han hører deres
råb om hjælp og frelser dem. Herren beskytter alle dem, der
elsker ham, men alle de ugudelige udrydder han.
Skønt Paulus til sidst blev spærret inde
i et romersk fængsel berøvet himmelens lys og luft, afskåret
fra sin travle virksomhed i evangeliets gerning, hvert øjeblik ventende
sin dødsdom henfaldt han dog ikke til tvivl eller modløshed.
Fra den mørke fængselscelle kom hans sidste vidnesbyrd, fyldt
med en ophøjet tro og et mod, som har inspireret helliges og martyrers
hjerte ned gennem alle de påfølgende århundreder. Med
træffende udtryk skildrer han det endelige resultat af den helliggørelse,
som vi i det foranstående har søgt at fremholde: "Thi jeg
ofres allerede, og tiden til mit opbrud er for hånden. Jeg har stridt
den gode strid, fuldkommet løbet og bevaret troen. I øvrigt
henligger retfærdighedens krans til mig, hvilken Herren, den retfærdige
dommer, skal give mig på hin dag, og ikke alene mig, men også
alle dem, som har elsket hans åbenbarelse." 2Tim 4,6-8, ældre
overs. |
Jesus kaldes "Herre, vor retfærdighed" og gennem
tro skulle hver eneste en kunne sige: "Herren, min retfærdighed".
Når troen griber fat i denne Guds gave, vil lov og pris til Guds
være på vore læber og skal kunne sige: "Se det Guds Lam,
som tager verdens synd bort." Så skal vi blive i stand til at fortælle
de fortabte om frelsesplanen, at mens verden lå under lovens forbandelse
og fortjente død, kom Herren med barmhjertighedens vilkår
til den faldne synder i håbløshed og har bragt os meningen
og værdien af hans nåde. Barmhjertighed er en gunst, som vi
ikke fortjener. Englene, som ikke kender til synd, forstår ikke,
hvad det betyder, at der vises dem nåde, men vor syndighed kalder
på en barmhjertig Guds nåde. Det var den nåde, der sendte
os vor Frelser for at opsøge os som vildfarne og bringe os tilbage
til hans fold.
Det stolte hjerte stræber efter at gøre sig
fortjent til frelse, men både vor ret til Himmelen og vor egnethed
til at komme der, består i Kristi retfærdighed. Herren kan
ikke gøre noget for et menneskes genoprejsning, før det er
overbevist om sin egen svaghed og berøvet al sin selviske, overgiver
sig til Guds omsorg. Så kan det modtage den gave, som Gud venter
på at give det. Intet holdes tilbage fra den sjæl, som selv
føler sin nød. Den har uhindret adgang til ham, i hvem al
fylde bor. "Thi så siger den højt ophøjede, som troner
evigt, hvis navn er "Hellig": I højhed og hellighed bor jeg, hos
den knuste, i ånden bøjede for at kalde de bøjedes
ånd og de knustes hjerte til live." Es 57,15.
|
