| 1Joh 1,10 Hvis vi siger, at vi ikke har syndet, gør
vi ham til en løgner, og hans ord er ikke i os.
Jer 14,20-22 Herre, vi kender vor ondskab og vore fædres
skyld, vi har syndet mod dig. Forkast, foragt ikke din herligheds trone
for dit navns skyld; husk din pagt med os, bryd den ikke! Kan nogen af
folkenes tomme guder sende regn? Giver himlen regnskyl af sig selv? Nej,
det er dig, Herre, vor Gud, som vi håber på, det er dig, der
gør alt dette.
Dom 10,10 Da råbte israelitterne til Herren og sagde:
"Vi har syndet mod dig, for vi har svigtet vor Gud og dyrket Ba'alerne."
Vi læser at Daniel, Guds profet, var et »højt
elsket« menneske i himlen. Han havde en høj position i Babylons
sale og tjente og ærede Gud lige meget i fremgang og i prøvelser
og dog ydmygede han sig selv og bekendte sin synd og hans folks synd. Med
dyb hjertesorg indrømmede han: »Vi har syndet og handlet ilde,
været gudløse og genstridige; vi veg fra dine bud og vedtægter
og hørte ikke på dine tjenere profeterne, som talte i dit
navn til vore konger, fyrster og fædre og til alt folket i landet.
Du står med retten, herre, vi med vort ansigts blusel, som det nu
viser sig, vi Judas mænd, Jerusalems borgere, ja alt Israel fjernt
og nær i alle lande, hvor du drev dem hen for deres troløshed
imod dig.« |
Den Guds mand bad om Himmelens velsignelse over sit folk
og om en klarere forståelse af den guddommelige vilje. I sit hjerte
havde han en byrde for Israel, som bestemt ikke holdt Guds lov. Han erkendte,
at alle ulykkerne var kommet over dem på grund af, at de havde overtrådt
denne hellige lov. Han sagde: "Vi har syndet og handlet ilde, ... thi ved
vore synder og vore fædres misgerninger er Jerusalem og dit folk
blevet til spot for alle vore naboer." Jøderne havde mistet deres
særegne hellige præg som Guds udvalgte folk. "Så lyt
da nu, vor Gud, til din tjeneres bøn og begæring og lad dit
ansigt lyse over din ødelagte helligdom." Dan 9,15-17. Med en stærk
længsel vender Daniels hjerte sig mod Guds ødelagte helligdom.
Han ved, at dens lykke kun kan genoprettes, dersom Israel angrer deres
overtrædelser af Guds lov og bliver ydmyge, trofaste og lydige.
Vi har syndet og er kommet bort fra Gud. Kristus siger,
at vi er som får, der er faret vild. Han kom for at hjælpe
os til at leve uden synd. Dette kalder han at føre os tilbage til
folden. Når vi vender tilbage sammen med hyrden og holder op med
at synde, siger Kristus til sine engle i Himmelen: "Glæd jer med
mig; thi jeg har fundet mit får, som jeg havde mistet". Og englekoret
istemmer en herlig lovsang, som fylder hele Himmelen med de skønneste
toner.
|
