| Det Daniel blev opmærksom på er det der er
omtalt i Jer 25,8-14
Jer 25,8-14 Derfor siger Hærskarers Herre: Fordi
I ikke ville høre mine ord, siger Herren, sender jeg nu bud efter
alle Nordens folk og efter min tjener, Babylons konge Nebukadnesar; jeg
fører dem imod dette land og dets indbyggere og imod alle folkene
rundt om. Jeg lægger band på dem og gør dem til ødemark,
til noget man pifter hånligt ad, til ruiner for evigt. Jeg gør
ende på fryderåb og glædesråb, brudgoms og bruds
stemme, kværnens lyd og lampens lys. Hele dette land skal blive til
ruiner og ødemark, og folkene skal være trælle for Babylons
konge i halvfjerds år. Men når der er gået halvfjerds
år, vil jeg straffe Babylons konge og folket dér for deres
synd, siger Herren; også kaldæernes land straffer jeg og gør
det til evig ørken. Alle de ord, jeg har truet dette land med, lader
jeg gå i opfyldelse. Det er alt det, der er skrevet i denne bog,
som Jeremias har profeteret imod alle folkene. De skal selv komme til at
trælle for mange folk og mægtige konger; jeg gengælder
dem efter deres gerning og deres hænders værk.
Jer 29,10-24 Dette siger Herren: Først når
der er gået halvfjerds år i Babylon, vil jeg drage omsorg for
jer, og jeg vil opfylde det gode løfte, jeg gav jer, og bringe jer
tilbage til dette sted. Jeg ved, hvilke planer jeg har lagt for jer, siger
Herren, planer om lykke, ikke om ulykke, om at give jer en fremtid og et
håb. Råber I til mig, og går I hen og beder til mig,
vil jeg høre jer. Søger I mig, skal I finde mig. Når
I søger mig af hele jeres hjerte, er jeg at finde, siger Herren. |
Jeg vender jeres skæbne og samler jer fra alle
de folk og fra alle de steder, jeg fordrev jer til, siger Herren; jeg fører
jer tilbage til dette sted, som jeg førte jer bort fra. I siger
jo: "Herren har ladet profeter fremstå for os i Babylonien." Dette
siger Herren om kongen, som sidder på Davids trone, og om alle dem,
der bor i denne by, jeres landsmænd, som ikke måtte gå
i landflygtighed sammen med jer; dette siger Hærskarers Herre: Nu
sender jeg sværd, sult og pest mod dem, og jeg gør med dem
som med de fordærvede figner, der er så dårlige, at de
er uspiselige. Jeg forfølger dem med sværd, sult og pest,
og jeg gør dem til rædsel for alle jordens riger, til forbandelse
og til gru, til noget, man pifter hånligt ad, og til spot blandt
alle de folk, jeg fordriver dem til, fordi de ikke ville høre efter
mine ord, siger Herren. Jeg sendte mine tjenere, profeterne, til dem igen
og igen, men de ville ikke høre, siger Herren. Men hør Herrens
ord, alle I landflygtige, som jeg har sendt fra Jerusalem til Babylon!
Dette siger Hærskarers Herre, Israels Gud, om Kolajas søn
Akab og om Ma'asejas søn Sidkija, som profeterer løgn for
jer i mit navn: Jeg giver dem i Babylons konge Nebukadnesars magt, og han
skal dræbe dem, mens I ser på det. Alle de bortførte
fra Juda, som er i Babylonien, skal bruge deres navn til forbandelse og
sige: "Herren gøre dig som Sidkija og som Akab, som babylonerkongen
ristede over ilden." For de begik den nedrighed i Israel at hore med deres
landsmænds hustruer, og i mit navn talte de løgneord, som
jeg ikke havde befalet dem. Jeg ved det og kan bevidne det, siger Herren!
Til Shemaja fra Nehelam skal du sige: |