| Luk 1,19 Da svarede englen ham: "Jeg er Gabriel, som står for
Guds ansigt, og jeg er sendt for at tale til dig og bringe dig dette glædelige
budskab.
Luk 1,26 Da Elisabeth var i sjette måned, blev englen Gabriel
sendt fra Gud til en by i Galilæa, der hedder Nazaret,
I årevis har Herren kaldt sit folks opmærksomhed til helsereformen.
Dette er en af de store grene af det værk som skal berede vejen for
Menneskesønnens komme. Johannes Døberen gik i forvejen for
Mesteren i Elias' ånd og kraft for at rydde vejen for Herren og vende
folkets hjerte til retfærdighedens visdom. Johannes Døberen
er en repræsentant for dem som lever i de sidste dage, og som Gud
har betroet at forkynde hellige sandheder for menneskene, for at rydde
vejen for Kristi andet komme. Johannes var en reformator. Englen Gabriel
kom direkte fra himlen for at undervise hans forældre om helsereformen.
Englen sagde at han ikke skulle drikke vin eller stærke drikke, og
at han skulle blive fyldt med den Hellige Ånd fra fødslen
af.
Zakarias, Abrahams og Marias sønners fødsel var bestemt
til at lære os en stor åndelig sandhed, en sandhed, som vi
har svært ved at lære og hurtigt glemmer igen. Ved egen kraft
er vi ude af stand til at udrette noget godt; men det, som vi ikke kan,
vil komme til at ske ved Guds kraft i enhver ydmyg og troende sjæl.
Det var ved tro, at forjættelsens barn blev givet. Det er ved tro,
at det åndelige liv skabes, så det bliver muligt for os at
gøre retfærdighedens gerninger.
Som svar på Zakarias' spørgsmål sagde engelen: "Jeg
er Gabriel, som står for Guds åsyn, og jeg er sendt hid for
at tale til dig og bringe dig dette glædesbudskab." Fem hundrede
år tidligere havde Gabriel kundgjort Daniel den profetiske periode,
som skulle nå ned til Kristi komme. Kundskaben om, at denne periode
var ved at udløbe, havde tilskyndet Zakarias til at bede om Messias'
komme. Nu var det samme sendebud, som havde meddelt profetien, kommet for
at forkynde dens opfyldelse.
Engelens ord: "Jeg er Gabriel, som står for Guds åsyn,"
viser os, at han indtager en høj stilling i de himmelske boliger.
Da han kom med et budskab til Daniel, sagde han: "Ikke en hjælper
mig imod dem undtagen Mikael, eders fyrste." Dan 10,21. Frelseren taler
om Gabriel i Åbenbaringen, idet han siger, at "han sendte bud ved
sin engel og gav det til kende i billeder for sin tjener Johannes Åb
1,1. Og engelen sagde til Johannes: "Jeg er din medtjener og dine brødre
profeternes." Åb 22,9. Hvilken vidunderlig tanke at den engel, der
i værdighed kommer lige efter Guds Søn, er udvalgt til at
forkynde Guds hensigter for syndige mennesker!
Zakarias havde givet udtryk for tvivl om engelens ord. Han skulle ikke
få lov til atter at tale, før de var gået i opfyldelse.
Engelen sagde: "Se, du skal blive stum og ikke kunne tale før den
dag, da dette sker, fordi du ikke troede mine ord, som dog skal gå
i opfyldelse, når deres tid er inde." Præsten var forpligtet
til under udførelsen af denne tjeneste at bede om tilgivelse for
folkets og landets synder samt bede om, at Messias måtte komme; men
da Zakarias forsøgte at gøre dette, kunne han ikke sige et
ord. |
Mange gange spurgte man ham: "Hvorfor vil du absolut være så
mærkværdig, så vidt forskellig fra andre?" Han sagde:
"Der står skrevet: 'Salige de, hvis vandel er fuldkommen, de, som
vandrer i Herrens lov. Salige de, der agter på hans vidnesbyrd, søger
ham af hele deres hjerte, de, som ikke gør uret, men vandrer på
hans veje." Sl 119,1-3.
Når man spurgte ham, hvorfor han ikke tog del i den lystighed,
som de unge i Nazaret dyrkede, sagde han: "Der står skrevet: 'Jeg
glæder mig over dine vidnesbyrds vej, som var det al verdens rigdom.
Jeg vil grunde på dine befalinger og se til dine stier. I dine vedtægter
har jeg min lyst, jeg glemmer ikke dit ord." Sl 119,116.
Jesus kæmpede ikke for sine rettigheder. Ofte blev hans arbejde
gjort unødvendig strengt, fordi han var så villig og aldrig
beklagede sig. Men alligevel svigtede han ikke eller tabte modet. Han var
hævet over disse vanskeligheder, som om han levede i lyset fra Guds
ansigt. Han tog ikke til genmæle, når han blev dårligt
behandlet, men tålte krænkelser med tålmodighed.
Atter og atter spurgte man ham: "Hvorfor finder du dig dog i en så
ondskabsfuld behandling, og endog af dine egne brødre?" Han sagde:
"Der står skrevet: 'Min søn, glem ikke, hvad jeg har lært
dig, dit hjerte tage vare på mine bud! Thi en række af dage
og leveår og lykke bringer de dig. Godhed og troskab vige ej fra
dig, bind dem som bånd om din hals, skriv dem på dit hjertes
tavle! Så finder du nåde og yndest i Guds og menneskers øjne
" Ordsp. 3,1-4.
Fra Jesu forældre fandt ham i templet, var hans veje uforståelige
for dem. Han ville aldrig indlade sig i ordstrid, men hans eksempel rummede
en bestandig lære. Han virkede som en, der var udvalgt til noget
særligt. Sine lykkeligste timer havde han, når han var ene
med naturen og med Gud. Når som helst det lod sig gøre, forlod
han det sted, hvor han plejede at arbejde, for at vandre ud i markerne,
for at søge stilhed i de grønne dale, for at have samfund
med Gud på bjergskråningen eller blandt skovens træer.
Tidligt om morgenen kunne man ofte finde ham på et eller andet ensomt
sted, hvor han granskede Skrifterne eller bad. Fra disse stille timer vendte
han så hjem for at genoptag sine pligter og være et forbillede
på tålmodigt arbejde.
Kristi liv var præget af ærbødighed for og kærlighed
til moderen. I sit hjerte troede Maria, at det hellige barn, hun havde
født, var den længe lovede Messias, men alligevel vovede hun
ikke at give udtryk for sin tro. Under hele Jesu liv på jorden delte
hun hans lidelser med ham. Med sorg var hun vidne til de prøvelser,
han måtte gennemgå i sin barndom og ungdom. Ved at forsvare
det, som hun vidste, var rigtigt i hans handlemåde, bragte hun sig
selv i en vanskelig stilling. Hun betragtede de hjemlige forhold og en
moders ømme omsorg for sine børn som værende af livsvigtig
betydning for karakterdannelsen. Josefs sønner og døtre vidste
godt dette, og ved at appellere til hendes ængstelige følelser
prøvede de at få Jesu væremåde tilpasset efter
deres egen målestok.
|