Til Forsiden
 
Sl 45,8 Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud, din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.

Es 61,1 Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse for fanger og løsladelse for lænkede,

Vi glæder os i ånden, idet vi ser hvad der kan gøres; men vi rødmer over for vor Skaber over tanken over den smugle som vi har udrettet. Hyrder har forsømt deres gudsgivne ansvar, de er blevet snævre og troløse og har ansporet til utilgivelig fejhed, dovenskab og begærlighed. De har ikke set arbejdets storhed og vigtighed. Der er brug for mænd, hvis øjne er salvet til at se og forstå himmelske planer. Så vil gudfrygtighedens standard højnes og der vil være virkelige missionærer, som er parat til at ofre, for sandhedens sag. Der er ikke plads i Guds menighed for selviskhed og magelighed; men der kaldes efter mænd og kvinder som vil anstrenge sig for at plante sandhedens standard i vore store byer, på de store færdselsårer. 

Hvad er årsagen til, at menneskene er så uvillige til at stole på ham, som skabte dem, og som med en berøring, et ord, et blik kan helbrede al slags sygdom? Hvem er mere værdig til vor tillid end ham, der gjorde så store opofrelser for vor genløsning? Ved apostelen Jakob har vor Herre givet os tydelig undervisning vedrørende vor pligt i tilfælde af sygdom. 

Når menneskelig hjælp slår fejl, vil Gud være sit folks hjælper.
"Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge, og Herren skal rejse ham fra sygelejet." Jak 5,14-15. Hvis de, der bekender sig til at være Kristi efterfølgere, af et rent hjerte ville øve lige så megen tro på Guds løfter, som de har tillid til Satans redskaber, ville de i sjæl og legeme erfare Helligåndens livgivende kraft. 

Menighederne trænger til at få deres øjne salvet med den himmelske øjensalve, så de kan se de mange anledninger, de har til at tjene Gud. Gud har gentagne gange opfordret sit folk til at gå ud på vejene og ved gærderne og nøde folk til at gå ind, så hans hus kan blive fuldt, men lige ved siden af vor egen dør bor der mennesker, som vi ikke har vist så megen interesse, at de kan mærke, vi tænker på deres sjæls vel. Det er den gerning, der ligger nærmest for, som Herren nu kalder sin menighed til at tage op. Vi skal ikke stå og sige: "Hvem er så min næste?" Vi skal tænke på, at vor næste er den, der behøver vor sympati og hjælp. Vor næste er enhver, som er såret og slået af modstanderen. Vor næste er enhver, som tilhører Gud. De skel, som jøderne havde rejst for at betegne, hvem der var deres næste, bliver fjernet i Kristus. Der er der ingen territoriale grænser, ingen kunstige skillelinjer, ingen kaster eller klasser.