| Sl 45,8 Du elsker ret og hader uret, derfor har Gud,
din Gud, salvet dig med glædens olie frem for dine lige.
Es 61,1 Gud Herrens ånd er over mig, fordi Herren
har salvet mig. Han har sendt mig for at bringe godt budskab til fattige
og lægedom til dem, hvis hjerte er knust, for at udråbe frigivelse
for fanger og løsladelse for lænkede,
Vi glæder os i ånden, idet vi ser hvad der
kan gøres; men vi rødmer over for vor Skaber over tanken
over den smugle som vi har udrettet. Hyrder har forsømt deres gudsgivne
ansvar, de er blevet snævre og troløse og har ansporet til
utilgivelig fejhed, dovenskab og begærlighed. De har ikke set arbejdets
storhed og vigtighed. Der er brug for mænd, hvis øjne er salvet
til at se og forstå himmelske planer. Så vil gudfrygtighedens
standard højnes og der vil være virkelige missionærer,
som er parat til at ofre, for sandhedens sag. Der er ikke plads i Guds
menighed for selviskhed og magelighed; men der kaldes efter mænd
og kvinder som vil anstrenge sig for at plante sandhedens standard i vore
store byer, på de store færdselsårer.
Hvad er årsagen til, at menneskene er så uvillige
til at stole på ham, som skabte dem, og som med en berøring,
et ord, et blik kan helbrede al slags sygdom? Hvem er mere værdig
til vor tillid end ham, der gjorde så store opofrelser for vor genløsning?
Ved apostelen Jakob har vor Herre givet os tydelig undervisning vedrørende
vor pligt i tilfælde af sygdom. |
Når menneskelig hjælp slår fejl, vil
Gud være sit folks hjælper.
"Er nogen iblandt jer syg, skal han kalde menighedens
ældste til sig, og de skal bede over ham, efter at de i Herrens navn
har salvet ham med olie. Så vil troens bøn frelse den syge,
og Herren skal rejse ham fra sygelejet." Jak 5,14-15. Hvis de, der bekender
sig til at være Kristi efterfølgere, af et rent hjerte ville
øve lige så megen tro på Guds løfter, som de
har tillid til Satans redskaber, ville de i sjæl og legeme erfare
Helligåndens livgivende kraft.
Menighederne trænger til at få deres øjne
salvet med den himmelske øjensalve, så de kan se de mange
anledninger, de har til at tjene Gud. Gud har gentagne gange opfordret
sit folk til at gå ud på vejene og ved gærderne og nøde
folk til at gå ind, så hans hus kan blive fuldt, men lige ved
siden af vor egen dør bor der mennesker, som vi ikke har vist så
megen interesse, at de kan mærke, vi tænker på deres
sjæls vel. Det er den gerning, der ligger nærmest for, som
Herren nu kalder sin menighed til at tage op. Vi skal ikke stå og
sige: "Hvem er så min næste?" Vi skal tænke på,
at vor næste er den, der behøver vor sympati og hjælp.
Vor næste er enhver, som er såret og slået af modstanderen.
Vor næste er enhver, som tilhører Gud. De skel, som jøderne
havde rejst for at betegne, hvem der var deres næste, bliver fjernet
i Kristus. Der er der ingen territoriale grænser, ingen kunstige
skillelinjer, ingen kaster eller klasser.
|