Til Forsiden
 
Sl 118,5 I min trængsel råbte jeg til Herren, han svarede og førte mig ud i det åbne land.

Sef 1,14 Herrens store dag er nær, den er nær og kommer hurtigt! Hør heltens kampråb på Herrens bitre dag!

"Og," sagde min far, ophedet i sit emne, "den inspirerede Paulus skrev et brev til opmuntring af sine brødre i Tessalonika og sagde: "Og jer, der lider trængsel, hvile sammen med os, når Herren Jesus åbenbares fra Himmelen med sine mægtige engle, med flammende ild, og bringer straf over dem, der ikke vil vide af Gud at sige, og giver dem, som ikke er lydige mod vor Herres Jesu evangelium; de skal nemlig straffes evig undergang bort fra Herrens ansigt og hans vældes herlighed på hin dag, når han kommer for at vise sig herlig i sine hellige og underfuld i alle, der blev troende." "Thi Herren selv skal stige ned fra Himmelen, og der skal lyde en befaling, en overengels røst og Guds basun. Og først skal de døde i Kristus opstå; derefter skal vi, som lever og bliver tilbage, bortrykkes tillige med dem i skyerne for at møde Herren i luften; og så skal vi altid være sammen med Herren. Så trøst hverandre med disse ord!"

De, der tilbeder Gud, vil gøre sig bemærket ved deres agtelse for det fjerde bud, idet dette bud er tegnet på Guds skabermagt og vidnesbyrdet om hans krav på menneskets ærbødighed og hyldest. De onde vil gøre sig bemærket ved deres anstrengelser for at nedbryde Skaberens mindesmærke og ophøje institutionen i Rom På dette stridsspørgsmål vil hele kristenheden blive delt i to store grupper nemlig dem, som holder fast ved Guds bud og troen på Jesus, og dem som tilbeder dyret og dets billede og modtager dets mærke. Selv om kirke og stat vil forene deres magt for at tvinge alle, "både små og store, rige og fattige, fri og trælle", til at modtage dyrets mærke, vil Guds folk dog ikke tage imod det. Åb 13,16. 

 Profeten på Patmos "så dem, som var gået sejrende ud af kampen med dyret og dets billede og dets navns tal, stå ved glarhavet med Guds harper i deres hænder. Og de sang Moses'... og Lammets sang." Åb 15,2-3. 
Frygtelige prøvelser og fristelser venter Guds folk. Krigens ånd ophidser folkeslagene fra den ene ende af Jorden til den anden. Men midt i den trængselstid, som kommer - en trængselstid, som ikke har haft sin mage, så længe der var folkeslag til, - vil Guds udvalgte folk stå urokket. Satan og hans hærskarer kan ikke ødelægge dem, for engle, som er vældige i magt, vil beskytte dem. 
Guds ord til sit folk er: "Drag bort fra dem, og skil jer ud, ... Og rør ej noget urent, så vil jeg tage imod jer og være jer en Fader, og I skal være mine sønner og døtre." "I er en udvalgt slægt, et kongeligt præsteskab, et helligt folk, et ejendomsfolk, for at I skal forkynde hans guddomskraft, som kaldte jer fra mørke til sit underfulde lys." 2Kor 6,17-18; 1Pet 2,9. Guds folk skal skille sig ud som et folk, der tjener han fuldt ud med et udelt hjerte uden at give sig selv ære, idet det husker, at de ved en meget højtidelig pagt har forpligtet sig til at tjene Herren og ham alene. 

Hvis Jakob ikke i forvejen havde angret den synd, han havde begået, da han sikrede sig førstefødselsretten ved et bedrag, ville Gud ikke have hørt hans bøn og i nåde skånet hans liv. Og hvis Guds folk i trængselstiden, hvor de pines af angst og, kval, kom i tanker om synder, som de ikke havde bekendt, ville de ikke kunne holde ud; så ville fortvivlelse tilintetgøre deres tro, og de ville ikke tillidsfuldt kunne bede Gud om frelse. Men skønt de føler deres store uværdighed, har de ingen utilståede synder at erkende. Deres synder er gået forud til dom og er blevet udslettet, og de kan ikke længere erindre dem.