Til Forsiden
 
Sl 96,1-6 Syng en ny sang for Herren, syng for Herren, hele jorden! Syng for Herren, pris hans navn, forkynd hans frelse dag efter dag! Fortæl om hans herlighed blandt folkene, om hans undere blandt alle folkeslag! For Herren er stor og højt lovprist, han er frygtindgydende for alle guder. For alle folkenes guder er intet værd, men Herren skabte himlen. Højhed og pragt er foran ham, styrke og herlighed i hans helligdom. 

Sl 150,1-6 Halleluja. Lovpris Gud i hans helligdom, lovpris ham i hans mægtige himmelhvælving! Lovpris ham for hans vælde, lovpris ham for hans storhed! Lovpris ham med hornets klang, lovpris ham med harpe og citer, lovpris ham med pauker og dans, lovpris ham med strengespil og fløjter, lovpris ham med klingende cymbler, lovpris ham med rungende cymbler! Alt, hvad der ånder, skal lovprise Herren. Halleluja.

"Bøj dit øre, min Gud, og hør, oplad dine øjne og se ødelæggelsen, som er overgået os, og byen, dit navn er nævnet over; thi ikke i tillid til vore retfærdshandlinger fremfører vi vor begæring for dit åsyn, men i tillid til din store barmhjertighed. Herre, hør! Herre, tilgiv! Herre, lån øre og grib uden tøven ind for din egen skyld, min Gud; thi dit navn er nævnet over din by og dit folk!" Dan 9,18-19. 
Den Guds mand bad om Himmelens velsignelse over sit folk og om en klarere forståelse af den guddommelige vilje. I sit hjerte havde han en byrde for Israel, som bestemt ikke holdt Guds lov. Han erkendte, at alle ulykkerne var kommet over dem på grund af, at de havde overtrådt denne hellige lov. Han sagde: "Vi har syndet og handlet ilde, ... thi ved vore synder og vore fædres misgerninger er Jerusalem og dit folk blevet til spot for alle vore naboer." Jøderne havde mistet deres særegne hellige præg som Guds udvalgte folk. "Så lyt da nu, vor Gud, til din tjeneres bøn og begæring og lad dit ansigt lyse over din ødelagte helligdom." Dan 9,15-17. Med en stærk længsel vender Daniels hjerte sig mod Guds ødelagte helligdom. 

 Han ved, at dens lykke kun kan genoprettes, dersom Israel angrer deres overtrædelser af Guds lov og bliver ydmyge, trofaste og lydige. 
Den himmelske budbringer Medens Daniel beder, kommer englen Gabriel hastigt flyvende ned fra de himmelske sale for at fortælle ham, at hans bøn er blevet hørt og besvaret. Denne mægtige engel havde fået til opgave at give ham indsigt og åbenbare for ham kommende tiders mysterier. Medens Daniel således alvorligt søgte at kende og forstå sandheden, blev han sat i forbindelse med Himmelens udsendte budbringer. 
Som svar på sin bøn modtog Daniel ikke alene lys og sandhed, som han og folket alder mest behøvede, men tillige en åbenbaring af fremtidens store begivenheder helt til verdens forløsers komme. De, som gør krav på at være helliggjorte, men ikke har noget ønske om at granske skrifterne eller om at kæmpe med Gud i bøn for at få en klarere forståelse af bibelsk sandhed, ved ikke, hvad sand helliggørelse er. 
Himmelen blev åbnet for ham. Men den høje ære, som blev ham til del, var et resultat af hans ydmygelse og alvorlige søgen. Alle, som af hjertet tror Guds ord, vil hungre og tørste efter kundskab om hans vilje. Gud er ophavet til sandhed. Han oplyser den formørkede forstand og giver den menneskelige tanke kraft til at gribe og forstå de sandheder, som han har åbenbaret.
Om at søge visdom fra Gud Ved den anledning, som netop er beskrevet, gav englen Gabriel Daniel al den undervisning, som han på det tidspunkt var i stand til at modtage. Nogle få år senere ønskede profeten imidlertid at vide mere om de emner, som endnu ikke var helt forklaret, og han søgte igen lys og visdom fra Gud. "På den tid holdt jeg, Daniel, sorg i hele tre uger. Lækre spiser nød jeg ikke, kød og vin kom ikke i min mund, og jeg salvede mig ikke. ... Og jeg løftede øjnene og skuede, og se, der var en mand, som var iført linnede klæder og havde et bælte af fint ofirguld om hofterne. Hans legeme var som krysolit, hans ansigt strålede som lynet, hans øjne var som ildsluer, hans arme og ben som blankt kobber og hans røst som en larmende hob." Dan 10,2-6.