| Jer 48,8 Ødelæggeren kommer til hver by,
ingen by slipper fri. Dallandet går til grunde, Højsletten
lægges øde, som Herren har befalet.
Hebr 11,28 I tro indstiftede han påsken med påstrygningen
af blodet, for at Ødelæggeren ikke skulle røre deres
førstefødte.
Herren har sat ham til side som er gudfrygtig om ham;
indvielse til Gud og adskillelse fra verden er tydelig og direkte indskærpet
i både det gamle og nye testamente. Der er en adskillesesmur som
Herren selv har sat mellem verdens ting og de ting som han har valgt ud
fra verden og helliget sig selv. Guds folks kald og karakter er særligt,
deres muligheder er særlige. Og disse særheder adskiller dem
fra alle andre folk. Hele Guds folk på jorden har været ét
legeme, lige fra begyndelsen til tidens ende. De har et hoved der styrer
og regerer legemet. De samme pålæg som hvilede på det
gamle Israel, hviler på Guds folk nu, for at være adskilte
fra verden. Menighedens store hoved har ikke forandret sig. Den kristnes
erfaring i disse dage er lige så stor som det gamle Israels vandring.
Læs venligst 1Kor 10,6-15.
"I dette er de blevet eksempler til advarsel for os,
for at vi ikke skal begære, hvad ondt er således som de gjorde.
Bliv heller ikke afgudsdyrkere, som nogle af dem blev, således som
der står skrevet: "Folket satte sig til at spise og drikke, og derpå
stod de op for at lege."... Lad os heller ikke friste Herren som nogle
af dem fristede ham og blev dræbt af slanger. I må ikke knurre,
som nogle af dem knurrede og blev dræbt af "ødelæggeren". |
Dette skete med dem, så de kan være advarende
eksempler, og det blev skrevet til påmindelse for os, til hvem de
sidste tider er kommet. Derfor skal den, der mener at stå, tage sig
i agt, at han ikke falder! Det er kun almindelige, menneskelige fristelser,
der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade,
at I fristes over evne, men sammen med fristeren skabe vej ud af den, så
I kan stå den igennem. Derfor, mine elskede, fly afgudsdyrkelsen!
Jeg taler til jer som til forstandige; døm selv om det, jeg siger."
Hvor vover mennesker at se bort fra en så tydelig
pligt, når de har disse lysets og sandhedens ord foran sig? Hvor
vover de at være ulydige imod Gud, når lydighed mod hans krav
bringer velsignelse i både timelige og åndelige anliggender,
mens ulydighed nedkalder hans forbandelse? Satan er ødelæggeren.
Gud kan ikke velsigne dem, som nægter at være tro husholdere.
Alt, hvad Gud kan gøre, er at tillade Satan at udføre sit
ødelæggelsesværk. Vi ser ulykker af enhver art og i
ethvert omfang komme over Jorden. Hvorfor? Herren udøver ikke sin
hæmmende kraft. Verden har ringeagtet Guds ord. Menneskene lever,
som om der ikke var nogen Gud. Ligesom verdens indbyggere på Noas
tid nægter de at tænke på Gud. Ugudelighed råder
i en foruroligende udstrækning, og Jorden er moden til høsten.
|
