Her i vers fire nævner Daniel betingelserne for
at Herren vil høre og opfylde vore bønner.
Jeg har hørt mange klage over at Gud – Jesus ikke
hjælper dem, men hvordan kan han det når de ikke ønsker,
at leve deres liv i overensstemmelser med de anvisninger han har givet.
Behov for en vækkelse er Menighedens største
behov - (Artikel i tillægget til første udgave af "Christ
Our Righteousness", men af tekniske grunde udeladt i andet revideret oplag.)
Vort største behov er en genopvækning af sand gudsfrygt. Det
burde også være vor første opgave. Med stor alvor må
vi søge Herrens velsignelse, ikke fordi Herren er indstillet på
at give os den, men fordi vi ikke er forberedt på at tage imod den.
Vor Far i himmelen er meget mere villig til at give Dem, som beder ham
om det, den Hellige Ånd end forældre er til at give deres børn
gode gaver. Men det er vor pligt ved ydmyg bekendelse, omvendelse og alvorlig
bøn at opfylde de betingelser Gud har sat, for at give os sin velsignelse.
Vækkelsen kommer kun som svar på bøn. Så længe
menighedens medlemmer i stor grad mangler Guds Ånd, kan de ikke få
det udbytte af Guds ord som de burde. Når Ånden får lov
til at tale til deres hjerter, vil forkyndelsen gøre sin virkning.
Ledet af undervisningen fra Guds ord og fyldt med hans Ånd, vil de
som er til stede, få en værdifuld erfaring, og når de
kommer hjem, vil deres indflydelse være sund og god.
For at kunne opnå dette resultat må man undgå
al smålighed. Oprigtig, alvorlig, hjertelig hengivenhed vil være
nødvendig. Inderlig, virksom gudsfrygt hos lærerne vil være
af væsentlig betydning. Men der er kraft for os at opnå, om
vi vil have den. Der er nåde for os, hvis vi vil værdsætte
den. Helligånden venter på at opfylde vor bøn om at
få den, hvis vi blot vil gøre vort krav gældende med
et forsæt så stærkt, at det svarer til værdien
af det, som vi søger. Engle fra Himmelen mærker sig al vor
gerning og giver agt for at se, hvordan de således kan tjene hver
enkelt, at den pågældende vil genspejle Kristi lignelse i karakteren
og blive forvandlet efter det guddommelige billede. Når de, der har
ledelsen i vore skolehjem, værdsætter de privilegier og anledninger,
der gøres tilgængelige for dem, vil de udføre en gerning
for Gud, som vil vinde Himmelens bifald.
Vore bønner må ikke give udtryk for et egenkærligt
ønske, blot for at vi kan opnå noget for os selv Vi skal bede,
for at vi kan give. De principper som Kristus havde for sit liv, må
være vore principper" Jeg helliger mig selv for dem," sagde han om
sine disciple "for at også de må være helligede ved sandheden."
Den samme hengivenhed, den samme selvopofrelse, den samme underkastelse
under Guds ords fordringer som åbenbaredes hos Kristus, må
også kunne ses hos hans disciple. |
Vor gerning i verden er ikke at tjene eller behage os
selv, vi skal søge Gud ved at samarbejde med ham for at frelse syndere,
Vi skal bede Gud om velsignelser for at vi kan bringe dem videre til andre.
Vi kan kun blive ved at modtage ved at give. Vi kan ikke vedblive at modtage
himmelske skatte uden at lade andre få del i dem.
I lignelsen blev vennen afvist flere gange, men han holdt
ikke op med at bede. Vi synes heller ikke, at vi altid bliver bønhørt
med det samme; men Kristus lærer os, at vi ikke skal ophøre
med at bede. Bøn skal ikke udvirke en forandring hos Gud; den skal
bringe os i harmoni med Gud. Når vi beder ham om noget, ser han måske,
at det er nødvendigt for os at ransage vore hjerter og angre synden.
Derfor fører han os gennem prøver og vanskeligheder han leder
os gennem ydmygelser for at vi kan se, hvad det er der hindrer Helligånden
i at virke gennem os.
Der er visse betingelser for at Guds løfter kan
opfyldes, og bøn kan aldrig træde i stedet for pligt "Hvis
I elsker mig " siger Kristus "så hold mine befalinger" "Den, som
har mine befalinger og holder dem, han er den, som elsker mig; og den,
som elsker mig, skal elskes af min Fader; og jeg skal elske ham og åbenbare
mig for ham." De, der fremkommer med deres begæringer for Gud, idet
de henviser til hans løfter men ikke retter sig efter betingelserne,
forhåner Herren. De benytter Kristi navn som en garanti for opfyldelsen
af løftet, men de gør ikke det, som viser at de tror på
Kristus og elsker ham.
Mange op fylder ikke betingelsen for at blive antaget
af Faderen. Vi må nøje undersøge den tillidsfuldhed,
hvormed vi nærmer os Gud. Hvis vi er ulydige, kommer vi til Herren
for at få noget uden at have opfyldt betingelserne for at kunne modtage
det, Vi fremlægger løfterne for Gud og beder ham om at opfylde
dem, skønt han ville vanære sit eget navn ved at gøre
det. Løftet siger: "Hvis I bliver i mig, og mine ord bliver i jer
så bed om, hvad som helst I vil, og I skal få det." Og Johannes
siger: "Og deraf kan vi erkende, at vi kender ham, om vi holder hans bud.
Den, der siger: Jeg kender ham, og ikke holder hans bud, han er en løgner
og i ham er sandheden ikke; men den, der holder hans ord, i ham er sandelig
Guds kærlighed blevet fuldkomment."
Det er kun ved Guds alter vi kan tænde vore kerter
med guddommelig ild. Det guddommelige lys alene, vil åbenbare hvor
lidt og uformående den menneskelige dygtighed er, og give os et klart
syn på Kristi fuldkommenhed og renhed. Det er kun når vi betragter
Jesus, at vi kommer til at ønske at blive ham lig, og kun når
vi ser hans retfærdighed at vi kommer til at hungre og tørste
efter at eje den; og det er kun når vi søger i alvorlig bøn,
at Gud vil opfylde vort hjertes ønsker.
|
